Er du nervøs? Få 4 tips til at håndtere nervøsitet.

Er du nervøs? Guess what. Det er vi også sommetider. Også selvom vi er psykologer. No shit. Så sent som forleden dag var vi pænt nervøse her i huset. Vi skulle holde et oplæg for en stor virksomhed, som vi...

Sisse Find Nielsen

Få hjælp til at bekæmpe din nervøsitet allerede i dag

Kontakt os her og lad os hjælpe dig med at håndtere din nervøsitet

Er du nervøs? Guess what. Det er vi også sommetider. Også selvom vi er psykologer. No shit. Så sent som forleden dag var vi pænt nervøse her i huset. Vi skulle holde et oplæg for en stor virksomhed, som vi ikke kendte i forvejen og det gjorde os nervøse.

Det, at være nervøs er helt normalt og ikke noget, som er forbeholdt folk med lavt selvværd eller folk, som ikke har forberedt sig ordentligt. Tværtimod. Nervøsitet er en helt normal følelse, som opstår, når noget vigtigt er på spil, nøjagtig som der var noget vigtigt på spil for os forleden.

Eksempler på nervøsitet

Det kan både være noget godt og skidt, som gør dig nervøs og usikker. Det kan f.eks. være, at du skal præsentere et dårligt kvartalsregnskab eller til en smertefuld behandling hos tandlægen. Det kan også være, at du skal holde velkomsttalen til julefrokosten eller på en date, som du glæder dig til og derfor bliver nervøs. Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan gøre os nervøse.

Er du nervøs? Hvis ja, så læs endelig videre. Nedenfor får du fire tips til at håndtere din nervøsitet. Men først er du nødt til at have lidt viden om, hvad nervøsitet egentlig er og hvordan dit hoved er skruet sammen. Uden den forståelse giver de fire tips til at håndtere nervøsitet ingen mening.

Hvad er nervøsitet?

Hvad er nervøsitet egentlig? Nervøsitet er en del af vores naturlige stressberedskab, også kaldet ”kamp-flugt responsen” og derfor er de tanker og følelser vi har, når vi er nervøse beslægtet med symptomer på stress og angst.

Typisk mister vi appetitten og får kvalme og ondt i maven. Vi kan også få overdreven toilettrang og blive svimle og begynde at ryste eller svede. Det er også helt normalt, at få katastrofetanker om alt det, der kan gå galt og have vanskeligheder med at huske og koncentrere sig.

Ofte fortolker vi nervøsitet som et udtryk for, at vi er ved at kollapse eller at klappen er ved at gå ned, men faktisk sker der det præcis modsatte: vores krop gearer os til action – til at præstere! Nervøsitet er altså ikke i sig selv dårligt. Faktisk tværtimod.

Hvad er nervøsitet så godt for?

For at forstå det skal vi en hurtig tur tilbage til dengang vores ikke-civiliserede forfædre danderede rundt på savannen, og ikke havde andre muligheder end at slås eller løbe for livet, når de pludselig rendte ind i et rovdyr eller noget andet livstruende.

I samme øjeblik vores forfædre fik øje på rovdyret aktiverede det instinktivt deres indbyggede kamp-flugt respons. I løbet af et splitsekund blev der udskilt enorme mængder af adrenalin i blodbanen, så deres kredsløb og muskler kom hurtigt op i gear.

Og selvom forandringerne gav vores forfædre hjertebanken og gjorde dem svimle og nervøse var det præcis de forandringer, som gav dem den nødvendige energi til at handle hurtigt og snarrådigt i den faretruende situation.

I dag ved vi, at nervøsitet også ofte opstår, når vi står overfor en ”mulighed” som f.eks. når vi venter på et svar eller en god besked. Også her er nervøsitetens funktion at koordinere vores fysiologi og adfærd således, at vi handler mest adækvat. I den slags situationer tolker vi de fysiske og psykiske sensationer mindre negativt og kalder det for ”spænding”.

Så ind til benet: hvad er nervøsitet helt præcist?

Nervøsitet er hverken mere eller mindre end den følelse vi får, når vores system gør sit allerbedste. Ikke for at skade os, men tværtimod for at hjælpe og redde os. Nervøsitet er når alle vores ressourcer trækker i én og samme retning for at øge vores ydeevne.

Hvordan kan man arbejde med nervøsitet?

Jamen hvordan kan man så arbejde med nervøsitet, når man selv er hamrende nervøs? tænker du måske nu.

Lad os først lige dvæle et øjeblik ved det faktum, at du takket være dine forfædre er så heldig at have arvet kamp-flugt responsen, også selvom den giver dig en følelse af nervøsitet. Det gør, at du også kan reagere hurtigt og instinktivt, når der er fare på færde og når du gerne vil opnå noget. Tusinde tak for det kære forfædre.

Udfordringen er bare, at kamp-flugt responsen ikke kun aktiveres, når du møder en reel trussel, som f.eks. et rovdyr, men også aktiveres når blot du forestiller dig en trussel. Også selvom truslen er komplet urealistisk.

Så i samme øjeblik du registrerer noget i kategorien ”trussel”, som f.eks. en angstvækkende tanke om, at du kommer til at tale sort til eksamen eller en tå krummende tanke om, at du taber sovsekanden ned i skødet på din kommende date, så iværksætter du prompte kamp-flugt responsen og bliver nervøs.

Hvad betyder nervøsitet og hvordan kan man arbejde med nervøsitet?
For dine forfædre betød kamp-flugt responsen og den medfølgende følelse af nervøsitet forskellen på liv og død, når de f.eks. mødte et rovdyr. Men i modsætning til rovdyret er tanken om at spilde sovs ned ad maven ikke livstruende og derfor ikke en, du skal slås med. Det er heller ikke en trussel du kan løbe fra, for ”truslen” er inde i dig selv.

Heldigvis behøver du hverken at kæmpe med eller flygte fra tanker, som gør nervøs og usikker. For tanker er ikke andet end forestillinger om trusler, som pludselig dukker op i dit hoved for derefter at forsvinde igen.

Tanker er nemlig flygtige og varer ikke særlig længe, hvis du blot ignorerer dem. Tænk bare på hvor svært det er at huske et password eller huske at købe affaldsposer, selvom du desperat prøver at huske det. Tanker om ting, der gør os nervøse opfører sig ikke anderledes. Dem glemmer vi også, hvis ikke vi er overopmærksomme på dem.

Så hvis du gerne vil arbejde med din nervøsitet, behøver du egentlig ikke at gøre særlig meget udover at forstå hvad nervøsitet er og hvorfor den sommetider opstår. Forståelsen kan i sig selv være nok til at opløse nervøsiteten. Nervøsitet bliver først til et problem, når man fejlfortolker den og bliver bange for den – og gør en hel masse for at undgå den.

Hvordan kan man arbejde med nervøsitet helt konkret?
Selvom nervøsitet kan føles som et stort problem, er det i virkelighed bare en hjælpende hånd. Derfor er det ikke nervøsiteten, du skal arbejde med, men muligvis de ting, der gør dig nervøs, som f.eks. ved at gennemarbejde dit oplæg inden du skal præsentere det. I næste afsnit kan du læse mere om do’s and dont’s for ikke at blive overvældet af nervøsitet.

4 tips til at håndtere nervøsitet:

  1. Første tip til at håndtere nervøsitet handler om at være godt forberedt til det, der gør dig nervøs. Bevidstheden om, at du har gjort dit forarbejde og forberedt dig grundigt, giver dig selvtillid og overskud til at gennemføre din plan, også selvom der opstår nervøsitet undervejs.
  2. Andet tip til at håndtere nervøsitet handler om, at du forstår hvad nervøsitet er f.eks. ved at læse denne blog. Når du har den forståelse, at du har givet nogle bestemte tanker din opmærksomhed, som så har kaldt din stress-respons på job, som er i færd med at toptune din krop og psyke til action – vil du helt naturligt føle dig mindre presset og mere afslappet næste gang du bliver nervøs. På den måde kickstarter du en sund cirkel, hvor din nervøsitet udgør et stadigt mindre problem. Du kan i den forbindelse prøve vores metakognitive øvelser.
  3. Tredje tip til at håndtere nervøsitet handler om, at du ikke aktivt prøver at skille dig af med nervøsitet. Altså er vejrtrækningsøvelser og andre gængse råd om at løbe eller gå ture for at undgå nervøsitet no-go. Når du foretager dig en masse ting for at undgå at være nervøs fortæller du dig selv, at nervøsitet er et problem, og derfor bliver du nervøs for at være nervøs. Desuden hjælper vejrtrækningsøvelser og gåture dig ikke, for nervøsitet produceres oppe i hovedet. Når de ting, du gør for at mindske din nervøsitet er baseret på fejlantagelser om, hvor nervøsiteten kommer fra, bliver dine handlinger også fejlagtige. Og så får du ikke den ro du håber på. Tværtimod bliver du mere nervøs og konkluderer fejlagtigt, at den er helt gal med dig. Men der er der ikke. Der er kun noget galt med dine handlinger.
  4. Fjerde tip til at håndtere nervøsitet handler om, at du ikke skal snakke så meget om din nervøsitet hverken med dig selv eller andre. Hvis du gør det, forbliver din nervøsitet top-of-mind. Uanset hvor meget du prøver at mane dig selv til ro eller spørge dig selv ”hvad er det værste, der kan ske?”, virker det som en ballon, du puster mere og mere nervøs luft ind i. Hvis du derimod forlader de tanker, der gør dig nervøs, fiser luften ud af ballonen.

Få hjælp til at bekæmpe din nervøsitet allerede i dag

Kontakt os her og lad os hjælpe dig med at håndtere din nervøsitet


Relaterede
tanker om tanker

  • Bliv klogere

    Negative følelser og hvorfor de er svære at komme af med

    Vi kender alle sammen til at blive ramt af negative følelser som vrede, angst, tristhed, skyldfølelse og afsky. For vi løber alle sammen ind i situationer, som gør os vrede og bange og vækker afsky i os. For de fleste...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Mentalt overskud

    Hvis mentalt overskud kunne købes på dåse, ville det blive revet ned fra hylderne. Ifølge Psykiatrifonden har mere end 700.000 voksne hvert år symptomer på psykisk sygdom, men det er ikke kun mennesker med psykisk sygdom, der melder om manglende...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Er du nervøs? Få 4 tips til at håndtere nervøsitet.

    Er du nervøs? Guess what. Det er vi også sommetider. Også selvom vi er psykologer. No shit. Så sent som forleden dag var vi pænt nervøse her i huset. Vi skulle holde et oplæg for en stor virksomhed, som vi...

    Sisse Find Nielsen