Metakognitiv terapi til unge

Metakognitiv terapi til unge i hjertet af København. Er du ung mellem 15 og 19 år og føler du dig psykisk udfordret i hverdagen? Så er metakognitiv gruppeterapi noget for dig. Sammen bryder vi gamle tankemønstre og støtter hinanden i at nå vores mål.
Pris 3.950, –
Varighed 6 uger
Forløbstype Fremmøde
Tilmeld dig her

Metakognitiv terapi til unge er en effektiv og handlingsorienteret terapiform

Er du ung mellem 15 og 19 år og vil du have redskaber til at håndtere psykiske udfordringer i fællesskab med andre ligesindede? Så er metakognitiv gruppeterapi noget for dig.

Metakognitiv gruppeterapi er en ny og utraditionel terapiform, som effektivt får bugt med tanker og følelser, der gør os stressede, triste og angste og trækker selvværdet ned.

I metakognitiv gruppeterapi får du indsigt i de tankemønstre, som får os til at mistrives, og en værktøjskasse fuld af redskaber til at bryde med dem. Når du får styr på din tænkning, vil du opleve at få mere energi og overskud og mere ro i hovedet.

Du vil også opleve, at få mere frihed til at gøre de ting, du drømmer om, men ikke har mod på i dag, som f.eks. at turde stå ved dig selv eller kaste dig helhjertet ud i projekter, som er vigtige for dig.

Unge med angst og depression

Det er en almindelig opfattelse, at unge med angst og depression får psykiske problemer af grunde, de ikke selv har kontrol over. For eksempel fordi de har lavt selvværd eller dårlige oplever som mobning, svigt eller andre ting i bagagen. 

Den forståelse vender metakognitiv terapi på hovedet og viser, at det hverken er lavt selvværd eller dårlige oplevelser i sig selv, der gør, at man får angst og depression. Det er derimod den måde, vi tænker om os selv og vores oplevelser på, som gør os dårlige og giver os de uønskede symptomer.

Den metakognitive forståelse åbner op for helt nye muligheder for at behandle angst og depression med succes. Faktisk skal man slet ikke have behandling for en sygdom, for man “fejler” ikke noget, selvom det kan føles sådan. Man skal i stedet lære at tænke på måder, som helt automatisk giver en nogle bedre tanker og føleler.

Hjælp og råd til unge med angst og depression

Hvis du har angst eller føler dig deprimeret, har du sikkert stiftet bekendtskab med en masse råd om, hvordan du kan håndtere din angst og tristhed. Mange af dem handler typisk om, hvordan du skal forsøge at tænke mere positivt eller realistisk – eller undgå tanker og situationer, der gør dig nervøs og usikker. Måske har du ovenikøbet sagt til dig selv, at du bare skal tage dig sammen.

Den slags ”råd” eller ”hjælp” dur dog slet ikke, når man døjer med angst eller depression. Faktisk bliver man mere angst og deprimeret, når man hele tiden prøver at regne ud, hvorfor man har det dårligt og hvad man kan gøre ved det. 

I metakognitiv gruppeterapi hjælper vi hinanden med at udskifte dårlige råd med nye og gode værktøjer, som rent faktisk gør en forskel og hjælper på humøret.

Drop overtænkning

Et fællestræk for unge med angst og depression er en tendens til at overtænke tingene. På en måde er det ikke så underligt, da vores samfund og uddannelsessystem i den grad glorificerer tænkning og analytiske evner – og lærer os, at det er vigtigt at reflektere.

Det er det naturligvis også, og der er intet galt i at tænke sig om. Men hvis tænkningen tager overhånd og bliver til tonsvis af bekymringer og spekulationer, som du ikke længere føler du har kontrol over, er det vigtigt, at du lærer at styre det. 

For jo mere du har for vane at overtænke tingene, jo mere tendens til angst og tristhed har du. Omvendt vil du opleve mindre angst og uro, når du dropper overtænkning.

Heldigvis er overtænkning en vane, der med træning kan aflæres. I metakognitiv gruppeterapi lærer du at kontrollere overtænkning og i stedet tænke på måder, der ikke dræner din energi og stjæler din nattesøvn. 

Når du får kontrol over tankerne, der producerer angst og uro i sindet, vil du opleve at få mere ro i hovedet og blive i bedre humør.

Behandling med metakognitiv terapi

Behandling med metakognitiv terapi er relevant, hvis du kan nikke genkendende til ét eller flere af følgende udsagn:

  • Jeg føler mig ofte stresset, angst eller trist.
  • Jeg sammenligner mig selv med andre og føler mig mindre værd.
  • Jeg bliver let frustreret og kommer til at sige eller gøre ting, som jeg bagefter fortryder.
  • Jeg bliver ekstrem nervøs og usikker, når jeg er sammen med andre.
  • Jeg bekymrer mig om alt, der kan gå galt.
  • Jeg har svært ved at leve op til mine egne og andres forventninger.
  • Jeg kæmper med perfektionisme og stiller urealistisk høje krav til mig selv.
  • Jeg har ikke energi til noget som helst.
  • Jeg har tankemylder og føler mig rastløs og urolig.
  • Jeg undgår ting og trækker mig socialt.

Behandling med metakognitiv terapi handler om at ruste dig til livet og de udfordringer, der opstår undervejs – uden at få stress, angst og depression. Vi har fokus på at afmontere de tankemønstre og gamle vaner, der ligger til grund for, at man døjer med bekymringer og tankemylder og udvikler fysiske symptomer som hovedpine, svimmelhed og ondt i maven.

Ved hjælp af simple værktøjer lærer du en helt ny måde at forholde dig til dine tanker og følelser på. Vi går ikke tilbage i tiden og kuglegraver og analyserer dine gamle dårlige oplevelser, men tager udgangspunkt i her-og-nu og de ting, du med det samme kan gøre for at øge din livskvalitet og trivsel.

Ved at gå i et gruppeforløb sammen med andre unge, vil du som bonus få indsigt i, at du ikke er alene, og at det du går og oplever, hverken er ualmindeligt eller betyder, at der er noget galt med dig. 

Det er tværtimod de tankemønstre, som du og alle andre i gruppen uforskyldt er kommet til at bruge, der er problemet – og som du heldigvis kan lave om på.

Din kursusleder

Gruppeforløbet afholdes af psykolog Carsten Juul.

Praktisk information

Hvad koster metakognitiv gruppeterapi?

Kr. 3950,- som betales ved tilmelding eller opsplittes i 6 rater som trækkes på kursusdagene. Bemærk, at sygeforsikring danmark ikke giver tilskud til forløbet.

Hvem er de andre deltagere i gruppen?

Helt almindelige unge i alderen 15- 19 år. Det er helt normalt og uforskyldt, at man kan komme til at udvikle nogle tankemønstre, som fører til mistrivsel. Når disse tankemønstre ændres, vil mistrivslen aftage og livskvaliteten stige.

Hvor møder jeg op?

Bredgade 36C, 1. sal, 1260 København K. Der er parkeringshus i Dronningens Tværgade 4 og gå-afstand til ‘Kongens Nytorv’ og ‘Marmorkirken’ metrostation.

Hvem egner gruppeforløbet sig til?

Forløbet er velegnet til behandling af stress, angst, depression, søvnproblemer, tankemylder og selvværdsproblemer. Det er ikke velegnet til personlighedsforstyrrelser og psykotiske tilstande eller til personer med akutte selvmordstanker.

Tilmelding til metakognitiv ungegruppe

  • Metakognitiv ungegruppe d. 25 januar kl. 16.00-18.00

    Ved Carsten Juul Dato: 25. jan. 2023 – 8. mar. 2023

Ofte stillede spørgsmål

Er du i tvivl om noget, så tag fat i os i dag.

Ring på tlf. 31 77 07 57 eller send en mail på hey@heypeople.dk eller via kontaktformularen.
Vi glæder os til at tale med dig!

  • Nej, det er ikke nødvendigt med en lægehenvisning for at deltage. Forløbet er billigere (kr. 330,- pr. time) end den egenbetaling, du selv skal afholde, hvis du går hos en psykolog med ydernummer (overenskomst med det offentlige).
  • Der er maksimalt 10 deltagere i en gruppe.
  • Metakognitiv gruppeterapi består af 12 sessioner fordelt over 6 uger (6 x 2 timer). Hver session har sit eget tema, så bestræb dig på at komme til alle sessioner. På den måde får du mest ud af forløbet. Hvis der er gange du ikke kan deltage, har du mulighed for at tilkøbe individuelle sessioner til halv pris (kr. 550,-), så du ikke kommer til at mangle noget.
  • Nej, du kan kun købe et helt gruppeforløb.
  • Metakognitiv terapi er en uhyre enkel terapiform. Metoden virker, hvis man bruger den. Det handler først og fremmest om at ændre tænkevaner. Nogen mennesker oplever metoden som en åbenbaring og bryder omgående med gamle usunde tankemønstre. Andre har sværere ved at ændre tankevaner og har behov for flere sessioner. Metakognitiv terapi er generelt en korttidsterapi.