Hey! Næste metakognitive gruppe starter d. 20. maj 2025. TILMELD DIG HER
Hey! Næste metakognitive gruppe starter d. 20. maj 2025. TILMELD DIG HER

Restitution er ikke pjæk – det er strategi

Oplever du, at hovedet aldrig rigtig holder fri – selv når kroppen gør? Med metakognitiv terapi lærer du at give slip på det mentale overarbejde og finde ro, også når presset er størst. Læs her, hvordan du kan styrke kreativiteten, få bedre overblik og opnå mental restitution i både arbejde og fritid.
Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Derfor er restitution en strategisk investering – ikke spild af tid

Du er nødt til at tro på værdien af restitution – både fysisk og mentalt.
Det handler ikke om pjæk eller ansvarsløshed. Det er faktisk det modsatte: at tage både dig selv og dit arbejde seriøst.

Vi har som mennesker brug for at restituere. Ikke kun for at hente ny energi, men fordi det styrker vores indlæring, skaber plads til refleksion og gør os mere kreative i måden, vi løser problemer på.

Når vi tænker aktivt og målrettet – det, man kalder fokuseret tænkning – arbejder vi struktureret og bevidst, men med begrænset adgang til hele vores viden og erfaring. Når vi derimod holder pause, aktiveres hjernens Default Mode Network – et netværk, der er forbundet med diffus tænkning. Her tænker vi mindre lineært, og vi får adgang til den ubevidste viden, som ofte rummer netop de løsninger, vi ikke kan presse frem.

Du kender det sikkert: en god idé i badet, under opvasken eller på gåturen. Det er ikke tilfældigt. Det er et fænomen, man i psykologien kalder inkubation – hvor hjernen i baggrunden arbejder videre, mens vi bevidst laver noget andet.

Jeg kommer selv til at tænke på en oplevelse fra mit første år på polit-studiet. Jeg havde siddet hele dagen med en makroøkonomisk opgave, jeg bare ikke kunne løse. Jeg kæmpede virkelig, men kunne ikke knække koden. Min daværende kæreste foreslog, at vi tog i biografen. Jeg sagde ja – selvom jeg egentlig ikke havde tid. Og på vej ind i bussen ved Nørrebros Runddel – pang! – kom løsningen bare til mig. Jeg gik direkte gennem bussen og ud af bagdøren. Hjem og løste opgaven.

Jeg fik ikke ligefrem ros af min kæreste for det stunt – men det var en vildt tilfredsstillende følelse at få knækket koden. Og det lærte mig noget, jeg aldrig har glemt.

Restitution virker. Ikke som luksus, men som strategi.

Alligevel oplever jeg i dag, at mange ledere – måske især dem med højt drive og stort ansvar – i teorien godt ved, at pauser, søvn og restitution er vigtige.
Men i praksis? Når presset stiger, og tempoet skrues op, så vinder arbejdet næsten altid. Pauserne ryger. Søvnen skubbes. Og det sker hver gang i den fase, hvor man faktisk har allermest brug for pauser og restitution for at kunne tænke klart, træffe de rigtige beslutninger – og finde nye løsninger.

Mange har lært at tænke: “Jeg kan hvile, når jeg er færdig.”
Men du bliver aldrig færdig, hvis du ikke også hviler – og endnu vigtigere: det, du laver, bliver ikke bare dårligere, når du er træt – det bliver faktisk bedre, når du restituerer.

Vi ved, at restitution øger kreativiteten, skærper overblikket og giver adgang til ny viden og løsninger, du ikke kan tænke dig frem til med vilje. Det handler ikke kun om at undgå fejl – det handler om at løfte kvaliteten og øge værdien af det, du laver.

Hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe ledere med mental restitution – også under pres og i fritiden

metakognitiv terapi arbejder vi ikke med indholdet af tankerne, men med, hvordan vi forholder os til dem. To centrale metoder i denne tilgang er detached mindfulness og Attention Training Technique (ATT). De handler ikke om at “slukke hjernen” eller flygte fra tanker, men om at træne evnen til at give slip og flytte opmærksomheden – også midt i en travl hverdag.

For mange ledere bliver det særligt tydeligt i fritiden: Kroppen holder fri, men hovedet arbejder videre. Tankerne kredser om opgaver, mails og ansvar, og derfor oplever mange, at weekender og ferier ikke giver den nødvendige mentale restitution. De er fysisk væk fra arbejdet – men mentalt stadig midt i det.

Metakognitiv terapi giver dig konkrete redskaber til at slippe det mentale overarbejde – så du ikke bare får pauser i kalenderen, men også ro i sindet. Når du lærer at lade tanker passere uden at engagere dig i dem, og når du kan styre, hvor du retter din opmærksomhed, bliver det muligt at restituere – både midt i en arbejdsdag og i din fritid.

Det handler ikke om viljestyrke. Det handler om en anden måde at bruge hjernen på. Og den kan læres.

Få hjælp til at styrke mental restitution

Udfyld formularen, og hør hvordan vi kan hjælpe dig eller dit team med at skabe plads til mental restitution, så I kan præstere bedre – uden stress og overtænkning.

Du er også velkommen til at besøge os i Bredgade 30 i indre København, kun få minutters gang fra Marmorkirken Metro St. og Jeudan parkeringshus i Dronningens Tværgade 4.

Relaterede
tanker om tanker

Forretningsfolk giver håndtryk til hinanden

Når lederen skal kunne læse alt – og hvorfor det ikke holder

Vil du som leder skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og præsterer uden stress og overtænkning? Med en metakognitiv tilgang lærer du og dit team at slippe unødvendige bekymringer og skabe mental klarhed – selv under pres. Kontakt os, og få konkrete værktøjer til at styrke både trivsel og performance.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Restitution er ikke pjæk – det er strategi

Oplever du, at hovedet aldrig rigtig holder fri – selv når kroppen gør? Med metakognitiv terapi lærer du at give slip på det mentale overarbejde og finde ro, også når presset er størst. Læs her, hvordan du kan styrke kreativiteten, få bedre overblik og opnå mental restitution i både arbejde og fritid.