Metakognitiv angstbehandling

Angst er en af de mest hyppige psykiske lidelser i Danmark. Faktisk er det den tredje hyppigste diagnose, der bliver stillet hos almenpraktiserende læger. Ifølge sundhedsstyrelsens seneste opgørelse registreres der 17.000 nye tilfælde af angst hvert år. Angst koster således dyrt på både livskvaliteten for den enkelte og for samfundsøkonomien som helhed. 

Angst er i udgangspunktet en normal psykologisk reaktion, som vi alle oplever fra tid til anden i mødet med farer, udfordringer og belastninger. Det er et energiboost, der gør dig klar til at kæmpe eller flygte og sikrer, at du er i stand til at reagere instinktivt og hurtigt, når der er fare på færde. Angst er altså en naturlig overlevelsesmekanisme, som er godartet af natur.

Eksempelvis er det enormt smart at vi bliver hunderæd, når vi kommer til at gå over for rødt og en bil pludselig kommer drønende med fuld fart mod os. I dén situation sikrer angsten, at vi reagerer instinktivt med at springe for livet. Det samme gælder situationer, hvor vi skal præstere og bedømmes af andre. Her hjælper angsten os til at mobilisere energi, fokusere på opgaven og yde vores bedste.

Desværre oplever mange mennesker, at angsten kommer ud af proportioner og optræder i overdreven grad og i situationer, hvor der slet ikke er nogle reelle trusler til stede. Når angsten tager overhånd og begynder at dominere hverdagen, taler man om en egentlig angstlidelse. 

En angstlidelse påvirker som regel både det sociale liv og arbejdslivet og har således store personlige konsekvenser. For eksempel er der mange, der trækker sig fra sociale sammenhænge af frygt for ikke at slå til eller pludselig at få et angstanfald. Og selvom nogle er i stand til at leve et tilsyneladende ”normalt” liv og skjule deres angstproblematik for verden omkring dem, er de ofte stærkt forpinte og lever med væsentligt nedsat livskvalitet. 

Heldigvis ved vi i dag så meget om årsagen til angstlidelser, at man kan blive fuldstændig helbredt. For eksempel kan man ved hjælp af metakognitiv terapi få angstbehandling, der fjerner angsten.

Lider du af angst, er det et udtryk for, at dit naturlige alarmberedskab er overaktivt og derfor producerer angstsymptomer i mange af døgnets timer. Det overaktiverede alarmberedskab skyldes heldigvis hverken at dit alarmberedskab er defekt eller at du fejler noget alvorligt. Det skyldes derimod et særligt tankemønster, som du og alle andre med angst benytter sig af.

Tankemønstret kaldes Cognitive Attentional Syndrome (CAS) og består af bekymringer, grublerier, trusselsovervågning og en adfærd, som er drevet af negativ tænkning. Når tankemønstret er aktivt, vil du automatisk udvikle kliniske symptomer svarende til angst. Angst er altså ikke en fejl eller sygdom indeni dig, men en afspejling af de bekymringer, som du gør dig. 

Lider du af angst kan du helt sikkert genkende et eller flere aspekter af tankemønstret CAS. Tjek selv om du har nogle af disse tendenser:

✔️Jeg bruger meget tid på at bekymre mig 

✔️Jeg forsøger at aflede mig selv fra mine negative tanker

✔️Jeg prøver at kontrollere mine tanker

✔️Jeg prøver at tænke realistisk og fornuftigt

✔️Jeg beder andre om at berolige og forsikre mig

✔️Jeg forsøger at undertrykke negative tanker

✔️Jeg leder efter beviser på de ting, jeg i tankerne frygter

✔️Jeg handler forsigtigt

✔️Jeg planlægger hvad skal gøre, hvis mine bekymringer skulle vise sig at være sande

✔️Jeg undgår nyheder og sociale medier osv.

✔️Jeg undgår tanker om sygdom, ulykker og tab 

✔️Jeg undgår ting og situationer forbundet med usikkerhed

Selvom du har for vane at tænke som ovenfor, kan du lære at tænke anderledes og på den måde overvinde din angst. Det kan du gøre ved at ændre på dine metakognitive overbevisninger, som er styrende for den måde, du tænker på. Du kan læse mere om metakognitive overbevisninger her.

Der findes mange forskellige angsttyper. Overordnet kan de forskellige angsttyper inddeles i:

Panikangst, som er en angstlidelse, hvor svær angst slår ned nærmest som et lyn fra en skyfri himmel. Anfaldene kommer uden nogen åbenlys forklaring og kan være så intense og voldsomme, at man er overbevist om, at man skal dø. Af samme grund forveksles panikangst ofte med hjerteanfald og slagtilfælde. Panikanfald er ofte efterfulgt af bekymringer om, hvornår et nyt anfald kommer igen. 

Fobisk angst kan inddeles i tre forskellige angstlidelser og omhandler angst for specifikke objekter, situationer eller steder:

Enkeltfobi er en intens og invaliderende angstreaktion, som udløses i mødet med eller ved tanken om en bestemt ting eller situation (f.eks. edderkopper, elevatorer eller at flyve). Mange af os kan blive hysteriske, når vi ser en edderkop, men ved en reel fobi udløser situationen så meget angst og ubehag, at det bliver invaliderende og spænder ben for livskvaliteten.

Social fobi er angst for at være i centrum for andres opmærksomhed. Sociale situationer vil derfor ofte være forbundet med undgåelse eller intenst ubehag. Social fobi er ofte forbundet med overtænkning både før, under og efter sociale situationer.

Agorafobi er en frygt for bestemte steder (f.eks. steder med mange mennesker, indkøbscentre, caféer, biografer, eller transportmidler). Frygten er ikke en frygt for stedet eller situationen i sig selv, men en frygt for at få angst eller føle sig dårlig tilpas det pågældende sted. Frygten handler ofte om ikke at kunne komme væk eller kunne få hjælp.

Generaliseret angst er en angsttype, der ikke begrænser sig til en bestemt ting eller situation, men er kendetegnet ved overdreven bekymring om mange forskellige ting (f.eks. job, økonomi, familie, helbred, venner, parforhold, forpligtelser mm.). Ved generaliseret angst opleves bekymringerne som svære at stoppe og mange frygter også, at de kan blive sindssyge eller fysiske syge af bekymring. Generaliseret angst er ledsaget af et eller flere fysiske symptomer, såsom uro, kvalme, ondt i maven, besværet koncentration eller søvnbesvær. De fysiske symptomer gør, at generaliseret angst ofte forveksles med stress.

Angst kan altså se ud på mange forskellige måder og kan variere i intensitet og omfang. Det betyder også, at mange, der døjer med angst, ikke selv er klar over det. Uanset hvilken type angst du døjer med, er det vigtigt at få den rette behandling.

Metakognitiv terapi mod angst er en nyere samtaleterapi, som er markant anderledes og nyskabende i forhold til andre terapiformer. For eksempel taler man ikke særligt meget om de ting, man er bange eller bekymret for, da man ikke mener, at de er årsag til angsten. Det er derimod tankemønstret (CAS) om tingene, der er årsag til angsten. 

F.eks. er de fleste af os skræmte ved tanken om at få kræft, men det er ikke det samme som, at vi lider af helbredsangst. Der er først tale om helbredsangst, når vi har hovedet fyldt med bekymringer, der kredser om frygten for at få kræft og en uhensigtsmæssig adfærd, som har til formål at holde angsten fra døren. 

For eksempel er der mange med helbredsangst, der googler sygdomme på nettet for at forsikre sig om, at de ikke fejler noget alvorligt. Desværre giver adfærden adgang til en masse negativ information om ondartede ting, man kan fejle, som blot giver anledning til fornyet bekymring og mere angst.

Det er altså ikke de ting, vi frygter, som gør os angste, men det særlige tanke- og adfærdsmønster, CAS, som kredser om de ting, vi frygter. Derfor handler metakognitiv terapi mod angst om at afvikle det angstfremkaldende tankemønster ved at ændre på de bagvedliggende metakognitive overbevisninger, som holder det i live.

Metakognitive overbevisninger er kort fortalt vores ”tanker om tanker” dvs. det vi går rundt og tror om vores tanker – inklusiv om tankemønstret CAS. For eksempel tror de fleste med angst, at de ikke selv har kontrol over CAS og at de derfor ikke kan lade være med at bekymre sig. Tilsvarende tror mange, at det er nyttigt at bekymre sig, hvis der er noget at være bekymret for. 

Uheldigvis er der masser at ting, man potentielt set bekymre sig om, når man har angst. For eksempel er angstsymptomerne nærliggende at bekymre sig om, hvis ikke man ved bedre. Problemet er bare, at angstsymptomerne er fremkaldt af bekymring og man får kun flere af dem, hvis man bekymrer sig om dem. 

Derfor går metakognitiv terapi mod angst ud på at afvikle samtlige metakognitive overbevisninger, som den angstramte er i besiddelse af, som giver anledning til bekymring og andre aspekter af CAS. Det gælder både de positive overbevisninger om bekymringers nytteværdi og negative overbevisninger om bekymringers farlighed og tendens til at stikke af. 

Heldigvis er disse overbevisninger i virkeligheden falske, og når overbevisningerne erstattes med nye og mere realistiske overbevisninger, har klienten ikke længere en angstlidelse.