Metakognitiv Terapi – effektiv korttidsbehandling af stress, angst og depression

Metakognitiv terapi er en relativ ny og markant anderledes psykologisk behandlingsmetode udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells ved Manchester Universitet. Metakognitiv terapi er baseret på videnskabelig evidens, og metoden blev i første omgang primært anvendt til behandling af generaliseret angst. Metoden er efterfølgende videreudviklet til en generel behandlingsmetode, der kan anvendes til behandling af de fleste psykiske lidelser.

Metakognitiv terapi baserer sig på det grundlæggende princip, at den menneskelige psyke er selvregulerende. At psyken er selvregulerende betyder i praksis, at vi er i stand til at komme os spontant over psykisk ubehag. Vi behøver altså ingen former for intervention, hverken medicinsk eller terapeutisk, for at ‘komme os’ over psykisk ubehag. Eksempelvis er angst og nedtrykthed normale følelser – og en uundgåelig del af livet. Takket være vores ‘selvregulerende psyke’ er følelserne for de fleste menneskers vedkommende forbigående.

Når en person udvikler psykisk lidelse, er det psykiske ubehag imidlertid en vedvarende eller en hyppigt tilbagevendende tilstand, som i alvorlig grad hæmmer livskvaliteten. Fra et metakognitivt perspektiv skyldes dette, at personen med psykisk lidelse har aktiveret et særligt kognitivt reaktionsmønster kaldet Cognitive Attentional Syndrome (CAS). Reaktionsmønstret forhindrer den selvregulerende psyke i at fungere normalt, og fastholder derved det psykiske ubehag, som således går hen og bliver en kronisk tilstand.

CAS anses for at være den bagvedliggende og egentlige årsag til psykiske helbredsproblemer. Metakognitiv behandling handler således først og fremmest om at identificere den enkelte klients CAS. Når CAS er identificeret, skal klienten lære at deaktivere CAS, så han eller hun kan blive fri af sine psykiske symptomer. Det gøres bl.a. ved at lære klienten nye måder at forholde sig til sine tanker – og kontrollere sin opmærksomhed på.

Alle mennesker med psykiske helbredsproblemer kan lære at deaktivere CAS, da CAS ikke er et medfødt personlighedstræk. CAS er udelukkende et udtryk for dårlige tankevaner, som er 100% underlagt den enkelte persons kontrol. Det er netop det forhold, at CAS er underlagt viljens herredømme, der gør det muligt for folk med psykisk lidelse at afvikle CAS, og således blive friske og symptomfri.

CAS er styret af såkaldte metakognitive overbevisninger: Metakognitive overbevisninger dækker over en række underliggende overbevisninger, som vi hver især har om vores egen tænkning. Metakognitive overbevisninger falder i to hovedkategorier af henholdsvis positive- og negative metakognitive overbevisninger, og kan være mere eller mindre hensigtsmæssige.

Eksempelvis er overbevisningen ”bekymringer forhindrer problemer i at opstå” en positiv metakognitiv overbevisning, idet den anskuer bekymringer som værende nyttige (positive) i forhold til at undgå problemer. Omvendt er overbevisningen ”bekymringer er ustyrlige” en negativ metakognitiv overbevisning. Det samme gælder overbevisningen “bekymringer kan gøre mig sindssyg”. Sidstnævnte overbevisninger er negative, da de anskuer bekymringer som noget negativt dvs. nogle, man kan blive sindssyg af og ikke selv har kontrol over. Metakognitive overbevisninger er således menneskers overbevisninger om, hvordan deres tankeprocesser fungerer, herunder hvad deres styrker og svagheder er.

I metakognitiv optik er både de positive- og negative metakognitive overbevisninger problematiske. Begge typer af overbevisninger vil nemlig aktivere og/eller fastholde CAS, især hvis overbevisningerne er meget stærke. De negative metakognitive overbevisninger er imidlertid særligt problematiske, da de handler om farer og risici forbundet med bekymringer og grublerier. På den måde underminerer de klientens tillid til sine egne mentale processer og gør, at vedkommende bliver utryg og bange for dem.

Ikke desto mindre er der kun tale om metakognitive overbevisninger – og ikke metakognitive fakta. Metakognitive overbevisninger er som alle andre typer af overbevisninger blot en række formodninger, som kan være mere eller mindre sande. Når det drejer sig metakognitive overbevisninger, er begge typer af overbevisninger, både de positive og negative, fejlagtige og usande. Man kan nemlig hverken blive overmandet eller sindssyg af bekymringer og grublerier, ligesom de heller ikke forhindrer problemer i at opstå. Overbevisningerne i sig selv er ikke desto mindre uhensigtsmæssige at være i besiddelse af, da de fører til dysfunktionel adfærd.

Formålet med metakognitiv terapi er som nævnt at afvikle CAS som reaktion på negative tanker. Dette opnås ved at hjælpe klienten frem til en følelse af kontrol over CAS, som klienten aldrig har været foruden. I praksis foregår arbejdet ved, at man udfordrer og svækker klientens fejlagtige metakognitive overbevisninger gennem øvelser der demonstrerer, at overbevisningerne i virkeligheden er illusoriske.

Når klienten indser dette, bliver vedkommende i stand til at reagere på sine negative tanker på måder, som er langt mere hensigtsmæssige end CAS, og som ikke stemmer overens med psykiske diagnosekriterier.

Heypeople tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi og gruppeforløb i vores store lokaler i København.

Foretrækker du at sidde trygt og roligt i egne omgivelser, eller vil du gerne spare transporttiden? Så kan du med fordel vælge online metakognitiv terapi. Vil du vide mere, kan du læse mere om individuel online terapi her og online gruppeterapi her.