Stressbehandling

Stressbehandling består hovedsagelig af samtaleterapi og er relevant, når man har vedvarende eller hyppigt tilbagevendende stresssymptomer. I dette indlæg kan du læse mere om hvad stress er og hvornår du skal søge professionel stressbehandling. Hvis du har alvorlig stress, kan du få en akut tid ved at ringe til os på tlf. 31770757. Jo hurtigere du kommer i stressbehandling, jo bedre.

Få effektiv behandling af stress med metakognitiv terapi

I heypeople kan du få effektiv behandling af stress med metakognitiv terapi. I metakognitiv stressbehandling har vi fokus på at afvikle CAS-tankemønstret, som er hovedårsagen til stress. Når tankemønstret og bekymringerne er afviklet, vil du opleve at have mindre stress og mere overskud. 

Ved at styre udenom det stressfremkaldende tankemønster, vil du som bonus opleve at få mere energi og overblik til at håndtere de ydre faktorer i dit liv, som er problematiske. Mindre bekymring er altså ikke det samme som ’laden-stå-til’ og accept af problemerne, tværtimod. Når du bekymrer dig mindre, kan du langt bedre kan tage action på ”virkelige” udfordringer og problemer. Ovenikøbet uden at få stress.

Nedenfor får du 3 råd til hvordan du selv kan håndtere din stress. Rådene er ikke beregnet til at erstatte et metakognitivt behandlingsforløb. Ønsker du at få effektiv behandling af stress med metakognitiv terapi kan du booke tid her.

Fakta om stress

Alene i Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag. Det er derfor ikke overraskende, at stress ofte omtales som en moderne folkesygdom. Men selvom stress i Danmark er årsag til 1,5 million ekstra sygefraværsdage om året, er stress faktisk ikke en sygdom. 

Det kan lyde underligt, især hvis man føler sig syg af stress. Forklaringen er den, at stressresponsen som udgangspunkt er en evolutionært udviklet overlevelsesfunktion, som har til formål at hjælpe os i udfordrende situationer. F.eks. er det vigtigt, at vores puls stiger og vi får hjertebanken, hvis vi pludselig har en sabeltiger i hælene eller på anden vis er i akut fare. Vores symptomer på stress er således vigtige reaktioner, som det vil være forkert at kategorisere som sygelige symptomer, der skal behandles.

Døjer man imidlertid med konstante stresssymptomer eller symptomer, som ikke aftager, når den udfordrende situation er overstået, er tilstanden blevet til et psykisk problem, og så er det på tide at søge stressbehandling. Heldigvis er behandlingsmulighederne rigtig gode.

Find stressbehandling med metakognitiv gruppeterapi her. 

Årsager til stress

Det er en almindelig opfattelse, at der er mange forskellige årsager til stress. Nogen får stress af arbejdet, mens andre får stress af ledighed eller personlige relationer eller af tilværelsen i sig selv. Listen over de ting, vi oplever at få stress af, er nærmest uendelig. 

Men selvom vi oplever at få stress af mange forskellige ting, er vi som regel enige om, at det er ydre faktorer, der giver os stress. Det kan f.eks. være dårligt psykisk arbejdsmiljø eller andre former for ubalance mellem krav og ressourcer. Ikke desto mindre er ydre faktorer ikke en tilstrækkelig forudsætning for at udvikle stress. 

Det er blandt andet årsagen til, at det ikke er alle medarbejdere på en arbejdsplads med dårligt psykisk arbejdsmiljø, der får stress. Det er også forklaringen på, at vi nogle dage kan føle os mere stressede og andre dage mindre stressede, selvom de ydre faktorer er uændrede. F.eks. kan vi opleve at have mindre stress om fredagen, når vi nærmer os weekenden, men om søndagen, når vi igen begynder at tænke på arbejdet, så stiger stressen.

De fleste af os har også prøvet at føle os stressede, fordi vi havde en stor arbejdsopgave foran os. Men da vi nærmede os deadline og var nødt til at tage fat i opgaven og ikke længere havde tid til at bekymre os, så forsvandt stressen. Og pludselig var der klarhed og koncentration til at løse opgaven på en produktiv måde, også selvom arbejdsbyrden ikke blev mindre. 

Tilsvarende har mange mennesker oplevet at føle sig stressede på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, men i samme øjeblik de lagde deres opsigelse, forsvandt stressen. Også selvom arbejdsmiljøet var uforandret i opsigelsesperioden. 

Vi kan altså forholde os til samme virkelighed (ydre faktorer) med forskellige sindstilstande, som giver os forskellige oplevelser af stress. Derfor er det afgørende, at vi forstår hvordan vores forskellige sindstilstande har betydning for vores oplevelse af stress. Når vi har den forståelse, kan vi aktivt bruge den til at styre/reducere vores stressoplevelse.

Hvis vi fejlagtigt negligerer de indre faktorer involveret i stress og kun fokuserer på de ydre, risikerer vi ikke at få bugt med roden til stress. Ved blot at ændre på nogle ydre faktorer, som er indlysende problematiske, kan vi muligvis opnå midlertidig ro, men det lærer vi ingenting af og det forhindrer os ikke i at blive stressede igen. 

Kun ved at være bevidst om de indre faktorer, som er de væsentligste årsager til stress, og vide hvordan, man tager hånd om dem, kan vi beskytte os selv mod fremtidig stress.

Dit tankemønster fastholder stresstilstanden

Når de fleste af os tager for givet, at det er ydre faktorer, som giver os stress, skyldes det, at de

ydre faktorer er forholdsvis nemme at få øje på, hvorimod de indre faktorer er langt sværere at identificere og forstå betydningen af.

For eksempel er det indlysende, at en chef, der råber og skriger og ter sig tosset, er problematisk, hvorimod indre faktorer som f.eks. bekymringer er mere kamufleret og sværere at få øje på. Og netop bekymring viser sig at være en væsentlig årsag til stress. 

De senere år er forskere lykkedes med at identificeret et særligt tankemønster, som fastholder stresstilstanden hos stressramte. Tankemønstret hedder CAS og består hovedsagelig af bekymringer, som omhandler de ydre faktorer, som går den stressramte på. Det kan f.eks. være bekymringer om arbejdsbyrden eller chefen, eller bekymring for at blive fyret.

Tankemønstret indebærer også en ændring i opmærksomhedsfokus, hvor opmærksomheden låser sig fast på de forskellige faktorer, som den stressramte opfatter som problematiske. Det kan f.eks. være en overdreven opmærksomhed på fejl og mangler ved én selv eller på problemer, konflikter og uoverensstemmelser på jobbet.

Tankemønstret CAS er karakteristisk for alle former for stress, uanset om stressen er arbejdsrelateret eller handler om noget i privatlivet. Tankemønstret virker negativt selvforstærkende, da det med sit ekstreme fokus på problemer og udfordringer, producerer flere af de følelser af stress, angst og uro, som den stressramte i forvejen, døjer med. Så længe tankemønstret dominerer ens tænkning, vil man føle sig stresset, presset og urolig.

Tankemønstret er også forklaringen på, at stress sjældent forsvinder bare fordi man ændrer på nogle ydre faktorer. Man kan nemlig sagtens skifte job eller sygemelde sig og alligevel bekymre sig. For eksempel bekymrer mange stress sygemeldte sig om deres fremtid og holder på den måde liv i stresssymptomerne. 

Råd til behandling af stress

De følgende råd til behandling af stress er ikke beregnet til direkte at berolige dig, men indirekte ved at afvikle det tankemønster (CAS), som producerer dine stresssymptomer. 

Derfor handler de 3 råd heller ikke om ydre faktorer som f.eks. at du skal prioritere din tid og slukke mobiltelefonen eller trække vejret dybt ned i maven. Det er gode råd til os alle, men de har ingen effekt på stress, så længe vores tankemønster er domineret af bekymring (CAS).

Første råd til behandling af stress: Indfør en fast daglig bekymringstid.

Hvis du har stress, vil der ofte være nogle ydre faktorer i dit liv, som er udfordrende eller problematiske. Det kan f.eks. være problemer, du er nødt til at forholde dig til eller beslutninger, som skal træffes. Ofte vil det ”trigge” nogle svære tanker og følelser i dig, som vækker din trang til bekymring. 

Første råd mod stress går ud på, at du ikke giver efter for trangen, men kun bekymrer dig på et fast tidspunkt hver dag, som du i forvejen har planlagt. Du skal altså indføre et fast tidspunkt hver dag på 30 minutter, hvor du kan bekymre dig om de tanker og følelser, som i løbet af dagen har trigget dig. Husk, at overholde tidsrammen på 30 minutter. 

Hvis du alligevel ikke har behov for at bekymre dig i bekymringstiden, skal du bare droppe den. Det er altså ikke et krav, at du bruger bekymringstiden. 

Når du begrænser dine bekymringer, vil du opleve at få færre stresssymptomer. Du vil sikkert også opleve, at nogle af bekymringerne er gået i sig selv. De bekymringer, der er tilbage, er meget nemmere at forholde dig til, når du ikke er i dine følelsers vold. 

Ved at udskyde dine bekymringer til et senere tidspunkt på dagen, udfordrer du også dine overbevisninger om, at du ikke selv kan kontrollere dine bekymringer. Det kan du nemlig sagtens, hvis du gør dig umage.

Andet råd til behandling af stress: Inkludér alle former for bekymring i bekymringstiden.

Når man har stress, har bekymringslisten tendens til at vokse. Måske du til at begynde med primært havde arbejdsrelaterede bekymringer, men fordi de bekymringer udløser stresssymptomer, er det svært ikke også at bekymre sig om dem. På den måde opstår en ond cirkel af bekymringer og stresssymptomer, som nærer hinanden og gør det vanskeligt, at overvinde stress. 

For at bryde cirklen, skal du være opmærksom på at inkludere alle former for bekymring i bekymringstiden, også dem som handler om dine stresssymptomer. Formålet er ikke at negligere dem, men at du begrænser din bekymring om dem til det tidspunkt, du har afsat. Når du bekymrer dig mindre om dine stresssymptomer, vil du som bonuseffekt få færre af dem. 

Tredje råd til behandling af stress: Træn din opmærksomhed til mindre problemfokus. 

Det tredje og sidste råd handler om, at du skruer ned for tiden, du bruger på at være opmærksom på alt, der handler om problemer, udfordringer, konflikter, sygdom, trusler og farer mm.

Vær for eksempel opmærksom på, at du ikke hele tiden kommer til at tale om dine problemer. Det er blot en højlydt form for bekymring. Undgå også at ”google” stress og andre sygdomme og faretruende ting på nettet.

Uanset hvilke problematiske forhold du har radaren drejet mod skaber det følelser af stress, som motiverer dig til at skærpe opmærksomheden yderligere på problemer. Ved at træne din opmærksomhed til mindre problemfokus, vil du derimod opleve at din stress aftager. Som bonus effekt vil du få mere energi og overskud til at tage hånd om virkelige problemer. 

Metakognitiv terapi som stressbehandling: Find vejen ud af stress

Ved at følge ovenstående råd til behandling af stress, lærer du at håndtere stress uden utilsigtet at komme til at fastholde stresstilstanden. Samtidig giver rådene dig et indblik i, hvordan den metakognitive metode kan lære dig at afvikle det tankemønster, som forårsager stress og andre psykiske problemer, så du kan blive frisk og symptomfri. Har du brug for effektiv behandling af stress med metakognitiv terapi, kan du booke tid hos en af vores dygtige metakognitive psykologer.

Få professionel hjælp allerede i dag

I heypeople er alle terapeuter universitetsuddannede psykologer, som enten har eller er i gang med at tage en MCTI-certificeringsuddannelse (level 1 el. 2) i metakognitiv terapi. Vi tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi og gruppeforløb. Vi tilbyder naturligvis også online terapi. Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig? Ring til os på tlf. +45 31770757 eller send os en mail på hey@heypeople.dk eller via denne kontaktformular. Vi glæder os til at tale med dig!