Hey People!

Vi er et moderne konsulenthus bestående af kliniske psykologer og forskere, samlet omkring én ambition: at fremme mental sundhed og trivsel. Vi skabte heypeople, fordi vi simpelthen ikke kunne lade være.

Altså, ikke bare fordi vi ville skabe noget, men fordi vi i kraft af vores erfaring ikke kunne holde ud at iagttage en industri, der ikke udviklede sig i takt med verdenen og menneskene omkring den. En form for professionel forpligtigelse kan man vel kalde det.

Ikke overbevist? Fair. Lad os tage et lille spadestik dybere og forklare dig, hvordan vi ser verden.

Flere behandles mere

I et samfund, hvor flere bliver behandlet for psykiske lidelser end nogensinde før, skulle man tro, at behovskurven på et tidspunkt ville knække. Det er der dog intet, der tyder på. Tværtimod er der sket en uhyggelig og eksplosiv udvikling i antallet af mennesker, der har behov for psykologbehandling.

Derfor tænkte vi, at det var ved at være tid til at fjerne foden fra speederen, tage et kig i bagspejlet og overveje at skifte til en anden bane. At skifte hammeren ud med et andet værktøj i stedet for at slå hårdere til skruen.

Det er mange måder at sige det på, men essensen er egentlig den samme. Nogle gange er det bare bedre at tage et skridt tilbage, frem for at løbe hurtigere i en forkert retning. Bedre at finde en ny måde at tænke på.

Som psykologer er det vores job at forstå og behandle den måde mennesker tænker på. Men hvad hvis den måde vi psykologer tænker på også er forældet og forkert? Hvad hvis det i virkeligheden er psykologien, der mangler en ny måde at tænke på?

Vi ser verden med nye øjne

Og det er faktisk lige præcis dét, heypeople er. En ny måde at tænke på, hvor du træder et skridt tilbage, eller nærmere et bevidsthedsniveau op, for at danne dig et overblik over din tænkning. Hvor du får kørekort til egen hjerne, eller adgang til eget styresystem.

Det lyder måske lidt underligt, men det håber vi, at vi får mulighed for at fortælle dig mere om.

Du er selvfølgelig velkommen til at være fuldstændig uenig  i vores betragtninger – og hey, vi er ikke sat i verden for at løse de problemer, som den eksisterende praksis allerede løser. Tværtimod. Hvis det virker, har vi ingen interesse i at udfordre eller lave om på det.

Vi er et alternativ. En ny måde at tænke på. Sat i verden, fordi man ikke kan løse et problem med den samme tankegang, som skabte det.

Mød teamet bag heypeople