Vil du være en ninja til metakognitiv terapi?

Vi søger selvstændige psykologer/konsulenter til heypeople til varetagelse af individuelle forløb med voksne, børn og unge.
Læs mere

Er du vores nye kollega?

Vi søger konsulenter med psykologbaggrund, som har lyst til at specialisere sig i metakognitiv terapi. Vi forestiller os, at du allerede har færdiggjort, er i gang med eller er villig til at påbegynde MCT-I certificeringsuddannelsen i metakognitiv terapi. Uanset hvor langt du er i din træning, tilbyder vi dig et lærerigt introduktionsprogram, så du føler dig klædt på til arbejdet med klienterne.

Du vil få højt kvalificeret supervision og masser af klinisk erfaring, og kan forvente en stejl  læringskurve inden for metakognitiv behandling. Du vil have masser af indflydelse i forhold til planlægning af din hverdag, ferier m.m., og kommer til at arbejde i skønne omgivelser midt i København K.

  • Du har erfaring med terapeutiske samtaler og metakognitiv terapi.
  • Du er livsglad, præsentabel og serviceminded.
  • Du har lyst til at være en del af et uhøjtideligt, hyggeligt og jævnbyrdigt psykologteam.
  • Du byder naturligt ind og tager ansvar for den daglig administration af klienter, herunder emails, kalenderbooking mm.
  • Du kan tilbyde ydertider dvs. morgen og sen eftermiddag/aften, da efterspørgslen herefter er stor.
  • Du har eller opretter eget CVR nummer.

Heypeople er et psykologisk konsulenthus grundlagt af psykologerne Carsten Juul og Sisse Find.

Vores klienter og kunder er engagerede privatbetalere, som i forskellig grad har udfordringer med især stress, angst og depression. Vi afholder løbende samtaler, så jo før du sender din ansøgning, des bedre. Du kan sende din motiverede ansøgning på office@heypeople.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Sisse Find på tlf. 26 29 95 96.

Vi glæder os til at høre fra dig.