Angst: Symptomer og angsttyper

Angst er kroppens normale reaktion på en faretruende eller stressende situation, og alle mennesker oplever fra tid til anden angst. Når du er udsat for en presset eller skræmmende situation, er det derfor helt naturligt, at du føler angst –...

Sisse Find Nielsen

Angst er kroppens normale reaktion på en faretruende eller stressende situation, og alle mennesker oplever fra tid til anden angst. Når du er udsat for en presset eller skræmmende situation, er det derfor helt naturligt, at du føler angst – også selvom angst kan føles voldsomt ubehageligt, er reaktionen naturlig og ufarlig.

Der findes forskellige angsttyper og angst har som udgangspunkt positive effekter. Du skal for eksempel blive bange, hvis du udsættes for fare, så du kan handle effektivt og hurtigst muligt bringe dig selv og dine nærmeste i sikkerhed. Angst kan også virke motiverende – for eksempel når du skal til eksamen eller holde en tale. Her kan angsten faktisk være med til at forbedre din præstation. 

Men angst kan også tage overhånd, og her opstår problemet. Hvis angsten er vedvarende og optræder i overdreven grad, og den opstår i forbindelse med helt almindelige hverdagssituationer eller hændelser, kan den være forstyrrende for vores liv og sociale relationer. Når det sker, er angsten blevet et problem – eller en psykisk lidelse.

Der findes mange forskellige angsttyper, som hver har sine særlige kendetegn. Du kan læse mere om forskellige angsttyper og symptomer på angst herunder. Du kan også blive klogere på, behandling og hvordan du kommer angsten til livs – uanset hvilken angsttype, du har.

Hvilke angsttyper findes der?

Der findes mange forskellige former for angst. Herunder ser du nogle af de mest udbredte angsttyper:

  • Panikangst er en angsttype, der kendetegnes ved voldsomme anfald af intens angst og ubehag. De første panikanfald fører sommetider til henvendelse på skadestuen eller indlæggelse på en somatisk afdeling. De forveksles nemligofte med fysisk sygdom som f.eks. hjerteanfald eller slagtilfælde.
  • Generaliseret angst er en angsttype, der er til stede næsten hele tiden. Den viser sig ved udtalt tendens til bekymring, som ikke er forbeholdt bestemte ting eller begivenheder. Selvom indholdet af ens bekymringer skifter tema, så fortsætter bekymringstendensen og skaber en konstant følelse af anspændthed og uro.
  • Fobisk angst er angst i bestemte situationer, som man derfor undgår for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte fænomener – f.eks. bestemte dyr, blod, lukkede rum, højder eller sociale situationer.
  • Obsessive Compulsive Disorder (OCD) er en angsttype, som karakteriseres ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstanker er påtrængende uønskede tanker, som kan være i modstrid med personens selvbillede og den måde, personen almindeligvis forstår sig selv. Tvangshandlinger er gentagne handlinger eller ritualer, som kan være enten åbenlyse – f.eks. tjekkeadfærd – eller skjulte – f.eks. rim og remser.
  • Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er angst, der opstår efter en traumatisk hændelse. Det kan f.eks. være en alvorlig ulykke, en naturkatastrofe eller en voldtægt. Den traumatiske hændelse opleves igen og igen – eksempelvis som flashbacks i vågen tilstand eller som tilbagevendende mareridt i drømme. Den angste person vil typisk forsøge at undgå situationer, der minder dem om hændelsen.

Fælles for de forskellige angsttyper er de typiske angstsymptomer, som er karakteristiske for alle lidelserne.

Hvad er symptomerne på angst?

Uanset hvilken angsttype, man har, kan symptomerne på lidelsen både komme snigende eller ramme som et lyn fra en klar himmel. Symptomerne på angst kan i hovedtræk deles op i fire kategorier: tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Angstsymptomer kan både komme snigende og ramme som et lyn fra en klar himmel. 

Angst er forbundet med negative tanker

De fleste mennesker med angst døjer med katastrofetanker og bekymringer. Katastrofetanker kan være frygtindgydende tanker om at være alvorligt syg eller tanker om, at ens nærmeste kommer til skade. 

Katastrofetankerne fører ofte til bekymringer. Bekymringer er en fremtidsorienteret tankevirksomhed. Det vil sige, at man bekymrer sig om fremtidige trusler og worst case-scenarier som for eksempel: Hvad hvis jeg bliver fyret? Hvad hvis min kæreste kører galt? Hvad hvis min datter fejler noget alvorligt? Hvad hvis jeg har glemt at låse døren? Hvad hvis min krop “står af”? osv.

Bekymringer er således lange kæder af ”hvad nu hvis?”- spørgsmål, der kan cirkulere om tilbagevendende temaer eller handler om mange forskellige ting. Der er principielt ingen grænser for, hvad man kan bekymre sig om. Man kan bekymre sig om store, eksistentielle spørgsmål som liv og død. Man kan også bekymre sig, om metroen kører til tiden, eller om glasset med Nutella snart er tomt. Et fællestræk for bekymringerne er dog, at de føles vanskelige at kontrollere. 

Kognitive vanskeligheder – som f.eks. at have svært ved at huske eller koncentrere sig – er ligeledes almindelige angstsymptomer. Mange med angst oplever også at have svært ved at være til stede og nærværende i de situationer, de befinder sig i.

Tankemønstret med bekymringer påvirker ofte også ens selvopfattelse negativt. Mange med angst oplever lavt selvværd, nedtrykthed og endda depression, der udspringer af ukontrollerbare spekulationer om, at der er noget galt med ens person eller andre triste og selvbebrejdende tanker.

Sådan føles det at have angst

Selve angstfølelsen kan være alt fra lettere nevøsitet og anspændthed til en voldsom følelse af at være i overhængende fare. Mange med angst oplever også uvirkelighedsfølelse og en følelse af, at de er på nippet til at blive sindssyge.

Uanset hvilken angsttype, man har, og hvilke følelser, man oplever, er der heldigvis udelukkende tale om følelser og man kan hverken blive sindssyg eller fysisk syg af dem.  Men følelserne i sig selv er ekstremt ubehagelige og fører til nye bekymringer. På den måde opstår et uheldigt feedback-loop, hvor bekymringer og angstfølelsen bliver ved med at nære hinanden.

Hjertebanken og åndenød – kropslige symptomer på angst

Uanset hvilken angsttype, man har, kan angsten komme til udtryk i mange forskellige kropslige reaktioner. Blandt disse er:

  • Hjertebanken
  • KvalmeSvimmelhed
  • Andenød
  • Rysten
  • Sveden
  • Hedeture

Brystsmerter, synsforstyrrelser, tinnitus og diffuse fornemmelser og smerter kan også være symptomer på angst. 

Grunden til, at angst manifesterer sig på disse måder, er, at vores sympatiske nervesystem aktiveres, når vi oplever fare. Uanset om faren er reel eller blot én, vi forestiller os, sættes vores krop i beredskab. 

Kroppen forsøger samtidig at bruge så lidt energi på unødvendige processer som muligt. Det betyder eksempelvis, at spytsekretionen nedsættes – så man bliver tør i munden – og at fordøjelsessystemet midlertidigt sættes ud af funktion. 

Angst er altså som udgangspunkt et naturligt og sundt overlevelsesinstinkt, der prioriterer vores ressourcer mest optimalt, når vi befinder os i en faretruende situation, uagtet om situationen er ægte eller indbildt.

De mange fysiske symptomer kan gøre det vanskeligt at skelne angst fra fysiske sygdomme, som har symptomer til fælles med angstlidelser. Derfor kan man let komme til at mistolke symptomerne som tegn på hjertesygdom, svulster i hjernen, stofskiftesygdom eller andre fysiske sygdomme. Mange angstramte har således (alternativ til således: da også) været igennem omfattende fysiske udredningsforløb inden de får en angstdiagnose.

Adfærdsmæssige symptomer på angst

Angst påvirker typisk også vores adfærd. Man kan for eksempel opleve at blive handlingslammet, når man konfronteres med angstvækkende tanker. Angst medfører også ofte, at man forsøger at undgå de situationer, som man i tankerne frygter. 

Undgåelsesadfærden er for nogle det mest invaliderende aspekt af angsten: Når man forsøger at undgå angstprovokerende situationer, begrænser man nemlig sine muligheder for at udfolde sig og leve et normalt liv. Det fører ofte til virkelige problemer, som giver anledning endnu flere bekymringer – og mere angst.

For mange kan angst også medføre adfærd, som opstår som forsøg på at dulme angsten. Dulmeadfærden kendetegnes ved, at man forsøger at dæmpe eller helt undgå at mærke sine tanker og følelser.

Der findes mange former for dulmeadfærd. Eksempelvis er rygning, trøstespisning, alkohol- og stofmisbrug alle karakteristiske dulmemetoder. I mange tilfælde fører dulmeadfærden til både afhængigheds- og helbredsproblemer, og som med undgåelsesadfærden forårsager dette flere bekymringer og endnu mere angst.

Det er dog langt fra alle med angst, som har undgåelsesadfærd eller dulmeadfærd. Mange med angst har en adfærd, som er helt almindelig, selvom de døjer med indre uro, katastrofetanker og bekymringer. Man kan altså ikke ud fra en persons adfærd vurdere, om personen lider af angst.

Hvorfor udvikler man angst?

Vi er alle født med den overlevelsesmekanisme, der sætter kroppen i alarmberedskab, når der er fare på færde. Derfor er angstsymptomer også noget, vi alle kender til. Men det er ikke alle, som udvikler en angstlidelse.

Som nævnt kan man opleve angstsymptomer, når man skal til eksamen eller holde en tale. Angsten udvikler sig først til en lidelse, når den bliver vedvarende eller hyppigt tilbagevendende og viser sig i forbindelse med helt almindelige hverdagssituationer.

Men selvom mange symptomer på angst er fysiske, er årsagen til lidelsen det ikke. Årsagen til, at nogle udvikler angst, skal derimod findes i, at man har udviklet et problematisk tankemønster, som kaldes Cognitive Attentional Syndrome (CAS): kognitivt opmærksomhedssyndrom.

Tankemønstret CAS består af tidskrævende bekymringer og en overdreven opmærksomhed på ting, tanker eller følelser, som man opfatter som truende. Uhensigtsmæssig adfærd som reaktion på negative tanker er ligeledes en del af mønstret.

Det er ikke overraskende, at tankemønstret CAS med sit fokus på trusler og farer vækker angst. Når man bekymrer sig, holder øje med trusler og handler i forlængelse af frygt, vil man omgående føle uro og få ondt i maven og hjertebanken – og disse er symptomer på angst. 

Tankemønstret CAS er således årsagen til angst – ikke en konsekvens af angst. Derfor går metakognitiv behandling af angst ud på at afvikle det angstprovokerende tankemønster. Dette gøres ved at ændre på de metakognitive overbevisninger, som holder liv i tankemønstret.

Metakognitive overbevisninger: Problemet bag angsten

Metakognitive overbevisninger refererer til vores antagelser om vores tanker – dvs. hvad vi tror om dem. Man deler metakognitive overbevisninger op i tre typer. Fælles for dem alle er, at de får os til at bekymre os – og derfor er de ansvarlige for, at man udvikler angst.

Den første type er en negativ metakognitiv overbevisningen om, at man ikke selv har kontrol over sine bekymringer. Den anden er en negativ metakognitiv overbevisning om, at ens bekymringer og de symptomer, de fremkalder, er farlige eller skadelige.

Den sidste type af overbevisninger, som holder liv i bekymringerne, er en positiv metakognitiv overbevisning om, at det er nødvendigt at bekymre sig. For eksempel er det en udbredt overbevisning, at man er nødt til at bekymre sig for at være på forkant med livets udfordringer og problemer.

Ikke desto mindre er alle tre typer af metakognitive overbevisninger negative. De tænder nemlig op under bekymringerne – også selvom overbevisningerne er falske. Når det kommer til stykket, er bekymringer nemlig hverken ukontrollerbare, farlige eller nyttige. De er derimod underlagt vores egen kontrol og udgør ingen risiko eller fare. Tilsvarende har de heller ingen positive effekter, når man lider af angst.

For at blive fri af angsten, skal man derfor ændre sine metakognitive overbevisninger – og det kan man opnå gennem metakognitiv behandling.

Gør op med de metakognitive bevisninger – og kom ud af angsten

Den metakognitive behandlingsmetode er udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells. Metakognitiv behandling af angst går ud på at ændre klientens urealistiske metakognitive overbevisninger til mere realistiske overbevisninger, der ikke fungerer som brændstof til bekymring.

På den måde bliver det muligt at styre sin tænkning uden om bekymring og angst uden at negligere eller undervurdere de ting, man frygter. For eksempel er det normalt at frygte at blive fyret eller få kræft, men den slags frygt er ikke i sig selv nok til, at man udvikler angst. 

Man udvikler først angst, når man udvikler uhensigtsmæssige og urealistiske metakognitive overbevisninger. Når man afvikler disse, bliver det muligt at leve med en sund og naturlig frygt for de svære og skræmmende ting i livet — uden at udvikle en angstlidelse.

Brug for hjælp til behandling af angst?

Som nævnt er angst vores naturlige overlevelsesinstinkt, og selvom den er ufarlig, er den en kedelig følgesvend i livet. Der er heldigvis mange ting, du selv kan gøre for at få styr på angsten. Læs vores gode råd mod angst for at lære mere om, hvad du kan gøre for at give slip på angsten – uanset hvilken angsttype, du har.

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at behandle angst. Skriv til os på hey@heypeople.dk eller ring og få en snak på tlf. +45 31 77 07 57. Vi glæder os til at hjælpe dig!


Relaterede
tanker om tanker

  • Metakognitiv Terapi

    Den egentlige årsag til stress og angst (og hvordan du får bugt med begge dele)

    Døjer du med stress og angst, som du ikke kan få ordentlig bugt med? I så fald skal du ikke lægge dig på sofaen og ’mærke efter’. Tværtimod. Du skal give dine metakognitive overbevisninger et serviceeftersyn. Hvis du lægger dig på sofaen...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Stressbehandling

    I Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag, og sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Stress har således store konsekvenser for både individet og samfundet. Det er derfor...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Tankemylder

    Tankemylder er en form for overtænkning. Måske kender du følelsen. Dine tanker kører på højtryk og overtager dit sind. Du kan ikke finde ro. Tanker tager over, kører i ring og springer uafbrudt fra emne til emne, og du får...

    Sisse Find Nielsen