Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Hey! Metakognitivt gruppeforløb 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

E-boks angst

Har du også e-boks angst? Så læs med. Når du indser, at dine følelser af angst og ubehag opstår som følge af dine tanker og forestillingsevne frem for selve e-boksen, udvikler du evnen til at reducere din angst og tackle beskederne i e-boksen på en mere konstruktiv måde.

Vi beklager, hvis overskriften skræmte livet af dig, men det var faktisk meningen. For hvis du begyndte at svede og dit hjerte gik i stå et øjeblik, så står det lysende klart, at dine følelser kommer fra dine tanker. For der er ingenting sket i dit liv, bortset fra at vi lige har aktiveret din fantasi.

Det er vigtigt at forstå, hvor vores følelser kommer fra, da flere og flere mennesker udvikler angst. Og i takt med samfundsudviklingen kommer der hele tiden nye ting, vi kan udvikle angst for. For det eneste, det kræver, er at vi bekymrer os tilstrækkeligt meget om det.

F.eks. er det efterhånden de færreste af os, som lider af telefonboksangst. Til gengæld lider flere og flere af os af e-boksangst. Det skyldes ikke, at telefonboksangst principielt ikke findes, for det gør det i princippet. Men fordi vi aldrig tænker på telefonbokse, findes det ikke. Og omvendt: fordi vi bekymrer os om e-boksen, findes e-boksangst.

”Joooo men…” indvender du sikkert. ”Der kommer jo rent faktisk alt muligt skræmmende i e-boksen”. Jo tak, det er vi klar over. For det vælter også ind med post fra både SKAT, Region Hovedstaden og jeg-skal-komme-efter-dig i vores e-boks.

Og det “trigger” bestemt også os. For det er sådan vores tanker fungerer: De giver os følelser!

Det er altså ikke e-boksen, der udstråler angst følelser, som vi så kan mærke. Vi mærker kun vores tanker. Det gælder i bred forstand, dvs. både når vi gør os egentlige tanker og når vi mere eller mindre ubevidst tolker en sansning, som f.eks. når vi mærker en let brise, der bevæger sig igennem rummet.

Vi slipper aldrig for, at nogle ting vil vække vores angst. Og e-boksen er et godt eksempel. Men der er stor forskel på et forbigående jag i maven og så en konstant angst for hvad der mon dumper ind i e-boksen.

Det første får vi alle. Sidstnævnte kræver, at vi vedvarende bekymrer os eller på andre måder overbeskæftiger os med tankerne om e-boksen. F.eks. ved konstant at tjekke den, bevidst ignorere den eller ved ligefrem helt at slette den.

Selv hvis der skulle vise sig at dukke noget slemt op i e-boksen, så bliver situationen kun værre af, at vi også har angst. I så fald tænker vi ikke særlig klart og har ikke overskud til at håndtere det slemme. Hvis vi derimod formår at tænke klart, bliver det nemmere at håndtere den slemme situation.

At forstå, at vores følelsesmæssige reaktioner stammer fra vores tanker, giver os magten til at håndtere angst konstruktivt. Ved at reagere med klar tænkning og ikke lade angst dominere vores handlemåde, kan vi bedre håndtere selv udfordrende situationer.

Har du svært ved at håndtere e-boksangst eller andre former for angst? Vi er her for at hjælpe. Kontakt vores psykologer for støtte, vejledning og redskaber til at tackle dine udfordringer med angst.

Se vores Instagram reel om e-boks angst.

Relaterede
tanker om tanker

Moderne ledelse – en grundlæggende antagelse

Ledelse har gennem tiden forandret sig markant – fra kontrol og struktur til tillid og følelsesmæssigt nærvær. Men under overfladen hviler moderne ledelse på en grundlæggende antagelse, som sjældent bliver sagt højt: at lederen skal fremkalde bestemte følelser hos medarbejderne. Måske er det tid til at se nærmere på, hvad ledelse egentlig er – og hvad det bør være.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Moment of truth: Når det indre møder det ydre

Organisationer taler meget om psykologisk tryghed – men det er i praksis, den bliver afgjort. Når medarbejdere tøver med at sige det, de ser, går vigtig viden tabt. De ydre rammer er vigtige, men ikke nok. Det afgørende sker i det øjeblik, hvor det indre møder det ydre – og nogen vælger at tie eller tale.

En mand som ligger med hovedet nede i bordet og bliver trøstet for at være udbrændt på grund af sit arbejdet

Den svære samtale – i et metakognitivt perspektiv

De fleste ledere kender den: den svære samtale. Det kan være nødvendigt at tage en snak om adfærd, performance, samarbejde eller trivsel – men alligevel tøver mange. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det føles ubehageligt. Samtalen får sit eget mentale liv og fylder ofte mere, end den burde.