Hvordan skal din fremtid se ud?

Om lidt vågner verden op igen.

Men ikke som vi kender den.

Ikke kun fordi vi fortsat skal spritte af og holde afstand. Også fordi krisen har givet anledning til refleksion over tilværelsen og er blevet en gylden mulighed for at ændre på ting, som vi ikke ønsker at vende tilbage til.

Rockstjerner indenfor naturvidenskab kan fortælle os, at nattehimlen er blevet smukkere under krisen, da fly ikke længere producerer lysforurenende kondensspor. Og det skorter ikke på nye kreative idéer til at nedbringe CO2 udledningen, som f.eks. bilfri søndage, græs på hustagene og CO2 venlig internet streaming (vidste du iøvrigt, at blot én time af din yndlings Netflix serie udleder 163 gram CO2, hvilket svarer til at koge 8 liter vand?!) Alt sammen for at fastholde den positive udvikling.

Det er kun fornuftigt at bruge krisen, nu hvor vi har den til at leve mere bæredygtigt i fremtiden. Men hvad med den mentale bæredygtighed, når vi kommer tilbage til hamsterhjulet – nu med en masse praktiske begrænsninger og økonomisk usikkerhed oveni?

Det er sandsynligt, at flere af os har oplevet et mentalt frirum under krisen. Men inden vi får set os om, er vi tilbage hvor vi slap, hvis ikke vi er overordentlig på dupperne. For nøjagtig som vi elsker at sætte tænderne i en flødeskumskage, elsker hjernen at sætte tænderne i vores tanker – og problematisere dem. Og når dét sker, spammer hjernen os med nyttesløse gentagelser, forudindtagede holdninger og et væld af kritiske spørgsmål, som gør os ængstelige og urolige.

Men faktisk behøver det ikke at være sådan. Når det sker skyldes det, at vi har vænnet os til at identificere os med vores tanker. Men i virkeligheden er der tale om en slags mentalt Stockholmsyndrom, hvor vi identificerer os med en gidseltager eller indre kværn af tanker, der ikke har noget som helst med os at gøre.

Egentlig er det ikke spor mærkeligt, at vi identificerer os med tankerne og udvikler en afhængighedsrelation til dem. Mange af vores oplevelser har vi fået gennem vores tanker, og derfor nærer vi en naturlig sympati med dem. Og da vanens magt er stærk, kommer vi også nemt til at føle, at vi ikke kan vælge dem fra. Og pludselig forekommer afhængigheden stærkere end os. Også selvom tankerne er nogen, vi helst er fri for.

Stockholmsyndromet er så stærkt, at hvis ikke vi er særdeles standhaftige, så står vi nøjagtig dér, hvor vi befandt os mentalt før krisen, når verden igen åbner op. Vi skal aktivt gøre noget andet, end vi før gjorde, for at undgå det.

Hvad du konkret skal gøre anderledes for at undgå eller afvikle stockholmsyndromet, kan du lære på vores metakognitive gruppeforløb. Vi starter nye hold i afsprittede lokaler i København tirsdag d. 9. juni kl. 16.00 og kl. 19.00.

Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://heypeople.dk/metakognitiv-gruppeterapi/

Metakognitiv gruppeterapi koster kr. 3950,- som betales ved tilmelding eller opsplittes i 6 rater (rente og gebyrfrit), som trækkes på selve kursusdagene. Sygeforsikring “danmark” giver kr. 1200,- i tilskud til behandling af angst og depression. Patientlån.dk tilbyder finansiering af forløbet.

Kh Carsten & Sisse