Symptomer på stress

Stress symptomer eller tegn på stress kan komme til udtryk på mange måder. Du har garanteret selv oplevet nogle af de psykiske eller fysiske tegn på stress, som eksempelvis: søvnløshed, kvalme eller hjertebanken. Stress symptomer kan vise sig på mange forskellige måder og kan opleves meget forskelligt. Men hvad er stress egentlig – og er det overhovedet en sygdom? 

I dette indlæg kan du læse om de klassiske tegn på stress, hvad stress er, hvordan man udvikler stress – og hvorfor stress ikke altid er en dårlig ting, som man skal forsøge at undgå.

Hvad er stress?

Stress er vores indbyggede alarmsystem, der oprindeligt er forbundet med vores overlevelsesmuligheder. Formålet med stressreaktionen er at sætte os i stand til at håndtere og tilpasse os belastninger, trusler, farer og udfordringer, som vi stilles over for. Det kan for eksempel være i situationer, hvor noget uventet sker, eller når vi skal yde noget ekstra.

Vi omtaler ofte stress som en moderne folkesygdom – I Danmark har vi 1,5 million ekstra sygefraværsdage om året på grund af stress. Stress har således store konsekvenser både for den enkelte med stress og for samfundet. Men selvom stress forårsager så mange sygefraværsdage i Danmark, er stress faktisk ikke en sygdom. Som nævnt er stress som udgangspunkt en helt naturlig psykofysiologisk reaktion, og uden stressresponsen ville vi være ude af stand til at tage vare på os selv og andre.

Som en konsekvens af stressresponsen er vi i stand til at mobilisere den energi, der skal til for at håndtere belastningerne og udfordringerne. Når vi har løst opgaven, og udfordringen eller faren er ovre – så aftager stresssymptomerne. Stress er altså ikke en sygdom. Stress er en oplevet spændingstilstand, der mobiliserer vores fysiske og psykiske ressourcer for at hjælpe os med at præstere og overleve, og derfor er stress ikke en dårlig ting. Men selvom stress ikke er en sygdom, kan stress udvikle sig til mere end en kortvarig reaktion på konkrete belastninger og udfordringer.

Hvis stressen er blevet til en vedvarende tilstand, som ikke aftager, når truslen er væk, eller udfordringen er løst, har stressen udviklet sig til et psykisk problem. Når det sker, mærker man ikke, at stressen faktisk er der for at hjælpe én med at overleve – og i så fald føles tilstanden ikke gavnlig.

Tegn på stress kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige

Stress medfører mange forskellige symptomer. Symptomerne og tegn på stress kan være både fysiske og psykiske, og mange oplever også adfærdsmæssige symptomer. Antallet og graderne af symptomer varierer meget fra person til person, og kan således vise sig på mange forskellige måder.

Nogle af de mest udbredte fysiske tegn på stress er indre uro, hjertebanken, kvalme, ondt i maven, hovedpine og svimmelhed. Grunden til, at stress manifesterer sig således, er, at vores sympatiske nervesystem aktiveres, når vi udsættes for udfordringer og fare. Det sympatiske nervesystem øger bl.a. vores blodtryk og sætter hjerterytmen i vejret. Det sker for at gøre os i stand til bedre at udfolde os både fysisk og psykisk. Det sympatiske nervesystem sætter altså kroppen i beredskab – uanset om faren er reel eller blot én, vi forestiller os i tankerne. Det gør sig gældende for både stress og angst, og på den måde er de to tilstande nært beslægtede.

Foruden de fysiske tegn på stress, oplever mange også psykiske symptomer på stress. De psykiske symptomer inkluderer bl.a. træthed, irritabilitet, tankemylder, svigtende koncentration og hukommelsesbesvær.

Stress kan også påvirke og ændre vores adfærd. Adfærdsmæssige tegn på stress kan være søvnløshed, ubeslutsomhed, uengagerethed, undgåelsesadfærd, problemer med at slappe af eller øget sygefravær. Dulmeadfærd – som for eksempel at trøstespise eller drikke alkohol for at dulme symptomerne – kan ligeledes være et tegn på stress.

Hvorfor udvikler man stress?

Når man oplever tegn på stress, er det nærliggende at tænke, at årsagen skal findes i omgivelserne. Retorikken omkring stress omtaler ofte det store pres, de fleste af os oplever udefra – for eksempel det store ansvar på arbejdet, de mange aftaler og gøremål i fritiden og de mange forpligtelser vi har over for andre mennesker, som regner med os.

Men selvom vi alle oplever pres udefra, er det ikke alle mennesker, der udvikler stress som et psykisk problem. Heller ikke alle dem, der objektivt set lever under et stort pres. Årsagen til, at nogle udvikler problematisk stress, skal nemlig ikke alene findes i vores omgivelser. I stedet findes årsagen i vores tanker omkring det at opleve stress – og i den måde, vi reagerer på vores stressfyldte tanker.

Stress som psykisk problem udvikler sig, når vi aktiverer et særligt reaktionsmønster på vores negative tanker, som kaldes Cognitive Attentional Syndrome (CAS) eller på dansk: Kognitivt Opmærksomhedssyndrom. 

Reaktionsmønstret CAS er en tendens til at overhåndtere negative tanker og består overordnet af tre strategier: en tendens til at gruble og bekymre sig (strategi nr. 1), en tilbøjelighed til at rette opmærksomheden mod trusler og farer (strategi nr. 2) og uhensigtsmæssig adfærd, der fastholder følelsesmæssig stress (strategi nr. 3).

Når man bliver konfronteret med en stressende situation, giver det sig selv, at man reagerer med tegn på stress. Skal man eksempelvis pludselig have en alvorlig samtale med sin chef på en allerede fuldt booket arbejdsdag, er det naturligt, at man får hjertebanken og tænker, at det er en ubehagelig situation, man er på vej ind i.

For de fleste mennesker er stresssymptomerne forbigående. Når den belastende situation er overstået lægger man efter noget tid tankerne om hændelsen bag sig, og så aftager stressreaktionen. For mennesker med problematisk stress aftager stresssymptomerne imidlertid ikke, men kan fortsætte længe efter en belastende situation. De kan også opstå lang tid forud for en belastende situation – og i situationer, hvor der slet ingen reelle ydre belastninger er.

I metakognitiv optik skyldes dette, at man har svært ved at lægge negative tanker fra sig, men kommer til at dvæle langvarigt ved dem. Eksempelvis ved at gruble over fortiden eller bekymre sig om fremtiden – eller på anden vis bruge størstedelen af sine vågne timer på at håndtere de ting, man i tankerne frygter.

Så længe man vanemæssigt retter sin opmærksomhed mod negative tanker, uanset om disse har bund i virkeligheden eller ej, vil man føle alt fra indre uro og hjertebanken til koncentrationsbesvær – og disse følelser er symptomer på stress. CAS reaktionen er altså årsag til, at man udvikler stress som et psykisk problem. 

Vejen ud af stress – effektiv behandling af stress

Vejen ud af stress består i at afvikle CAS som reaktion på negative tanker og udvikle mere konstruktive måder at reagere på, når man oplever tegn på stress. Du kan læse mere om, hvordan man slipper af med stress lige her. Heldigvis er CAS ikke et medfødt personlighedstræk, men et fejlslagent forsøg på at mestre negative tanker, som er styret af uhensigtsmæssige metakognitive overbevisninger.

Ved at ændre de metakognitive overbevisninger, som ligger bag CAS reaktionen, kan man afvikle det stressfremkaldende reaktionsmønster. Når man afvikler CAS, vil man ikke længere fokusere på sine negative tanker, og de vedvarende stresssymptomer vil aftage.

På den måde kan man vende tilbage til et liv med “sund” stress – altså den naturlige stressreaktion, som gør én i stand til at håndtere og tilpasse sig hverdagens belastninger og udfordringer.

Bliv klogere på stressmyterne og genvind kontrollen over dine bekymringer

Der er mange myter om stress, som gør, at vi bliver unødigt bekymrede og føler os magtesløse, når vi oplever stress. Disse myter forværrer stresstilstanden og får os til at handle på måder, som er langt mere skadelige for os, end stress er i sig selv – som f.eks. at dulme stresssymptomerne med alkohol og euforiserende stoffer eller ved at undgå stressprovokerende aktiviteter, som højner vores livskvalitet på den lange bange.

Carsten Juuls bog STRESS DIG SUND – et opgør med stressmyterne gør op med de mange myter om stress. Bliv klogere på myterne og den uhensigtsmæssige adfærd, som holder liv i stresssymptomerne – læs mere om Carsten Juuls bog her.

Har du selv tegn på stress?

Har du selv stress, og vil du have værktøjer til at stoppe bekymringer og spekulationer om, hvordan du bliver rask – og hjælp til at slippe af med ondt i maven, stresskvalme og uro i kroppen? Så kan du booke en tid til individuel terapi eller tilmelde dig vores metakognitive gruppeforløb.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. +45 31 77 07 57 eller sende os en mail på hey@heypeople.dk. Du kan også skrive til os via vores kontaktformular. Vi glæder os til at tale med dig!