Sisse Find
Coach & Co-founder af heypeople
Sisse Find er coach, forfatter og en af landets førende specialister i metakognitiv terapi. Hun har særlig viden om stress, angst og søvnproblemer og har forsket i effekten af transdiagnostisk metakognitiv gruppeterapi.
Sisse er medejer af heypeople og har været med til at udvikle virksomhedens tilgang, der kombinerer arbejdet med indre psykologiske processer og ydre faktorer i vores liv og omgivelser. Hun er p.t. ikke aktiv i heypeople og tager ikke imod klienter.

Sisse Find
Sisse Find er coach, cand.psych., forfatter og medejer af heypeople. Hun var blandt de første terapeuter i Danmark til at arbejde med metakognitiv terapi og har brugt metoden siden 2013.
Med en treårig specialistuddannelse i metakognitiv terapi (level 1 + 2) og over 10 års erfaring med både individuel terapi og metakognitiv gruppeterapi har hun bidraget til at præge feltet fagligt – både gennem klinisk arbejde og forskning.
Sisse har særlige kompetencer og viden om stress, angst og søvnproblemer og er certificeret søvncoach fra USA. Hun er desuden certificeret i The Three Principles, hvilket supplerer hendes metakognitive tilgang med en dybere forståelse af menneskers oplevelse af tanker og følelser.
For nogle år siden udgav hun selvhjælpsbogen Aldrig mere angst (Gyldendal, 2021), som formidler
en ny og lettilgængelig måde at forstå og håndtere angst på. Bogen er blevet en vigtig reference for mange, der søger konkrete redskaber til at bryde med bekymringer og angst.
Vores særlige tilgang
Hvor klassisk metakognitiv terapi primært fokuserer på vores relation til tanker, har Sisse – sammen med resten af heypeople – været med til at udvikle en tilgang, der også inddrager de ydre faktorer og rammer, vi indgår i.
Denne kombination af indre og ydre perspektiver tilbyder en helhedsorienteret vej til mental trivsel, som er med til at differentiere heypeople fra den klassiske metakognitive praksis.
Arbejdet med erhverv
Ud over sit arbejde med individuelle og gruppebaserede forløb har Sisse også arbejdet med mental trivsel i arbejdslivet.
Hun har hjulpet medarbejdere og ledere med at forstå, hvordan både indre tankeprocesser og ydre rammer – som arbejdspres, kultur og samarbejde – spiller sammen og påvirker trivsel og performance.
Denne viden har været med til at forme heypeoples erhvervsrettede indsatser, hvor fokus er at skabe psykologisk tryghed, forebygge stress og styrke fællesskabet i organisationer – uden at miste fokus på individets mentale helbred.
Kontakt Sisse Find: