Overtænkning

Hvad er overtænkning?

Overtænkning er en særlig måde at tænke på, hvor man hele tiden vender tilbage til samme spørgsmål, situation eller problem, uden at komme frem til en løsning. Det opleves som en endeløs proces, hvor tankerne konstant snurrer rundt i hovedet og virker ude af kontrol.

Den vedvarende strøm af bekymringer og detaljerede overvejelser gør det vanskeligt at træffe beslutninger og handle. Netop når man nærmer sig noget, der ligner en konklusion, opstår der nye forvirrende tanker, der sætter spørgsmålstegn ved det, man lige har tænkt sig frem til.

Fornemmelsen af at være fanget i en ond spiral af tanker uden en klar udvej gør det vanskeligt at slappe af. Ofte har man stærk følelse af uro, angst og endeløs tvivl, som gør at man får endnu mere blod på tanden efter at finde den forløsende brik eller løsning, der kan give én ro i hovedet.

På den måde er overtænkning skruen uden ende, da jagten på roen er det problem, som giver anledning til uroen. 

Overtænkning og metakognitive overbevisninger? 

Overtænkning er som sagt, en måde at tænke på, hvor tankerne bliver ved med at kredse om de samme emner og temaer. Selvom emnerne kan variere fra tid til anden, fortsætter selve overtænkningsprocessen som regel ufortrødent.

Dette skyldes, at mennesker, der døjer med overtænkning, har nogle fejlagtige metakognitive overbevisninger, som forhindrer dem i at bryde med deres grundlæggende overtænkningsmønster. Derfor ender de med at analysere og dvæle ved stort set alle deres tanker, hvilket gør det næsten umuligt at finde indre ro. 

Man kan inddele overtænkning i to overordnede kategorier, der resulterer i to forskellige symptombilleder.

Den ene kategori er bekymringer. Den anden kategori er grublerier (ruminering):

Bekymringer er en fremtidsorienteret tankegang, hvor man konstant stiller spørgsmålet ”hvad nu hvis?” i forsøget på at foregribe et forestillet problem. 

Problemet med bekymringer er, at så snart vi tænker på en trussel eller fare, aktiveres vores stressrespons og skaber følelser af angst og uro, uanset om truslen er reel eller forestillet.

Grublerier er en tankegang, hvor man dvæler ved tankerne om personlige fejl, mangler og fiaskoer i relation til nutid og fortid. Ofte stiller man en masse “hvorfor…?” spørgsmål i forsøget på at opnå en dybere forståelse af en begivenhed eller et problem. 

Problemet med grublerier er, at så længe vi tænker på problemer og personlige fiaskoer, vil vi føle tristhed, meningsløshed og håbløshed.

Overtænkning er altså årsagen til, at vi får psykiske problemer. Indholdet af overtænkningen er bestemmende for hvilken type psykiske problemer, vi får – f.eks. om vi bekymrer os og får angst eller om vi grubler og får depressive symptomer. 

Hvis vi undlader at overtænke vores negative tanker i det hele taget, vil vi ikke få nogen videre psykiske problemer.

Er overtænkning farligt? 

Det er nærliggende at tro at overtænkning er farligt, da det påvirker vores følelser og giver os symptomer, men heldigvis er det ikke tilfældet. Overtænkning er ikke skadelig, men føles blot enormt ubehagelig.

De følelser og fornemmelser, vi oplever som følge af overtænkning, er kun et øjebliksbillede, der afspejler vores tankeindhold så længe overtænkningen står på. Når vi afbryder overtænkning, aftager de gradvist igen. 

De intense følelser er desuden helt normale, godartede følelser, udløst af vores medfødte sikkerhedscenter (Amygdala) i hjernen. Formålet med disse følelser er at øge vores overlevelseschancer, når vi står over for en håndgribelig trussel:

• For eksempel oplever vi angst for at sikre, at vi flygter og overlever. 
• Vrede eksisterer for at sikre, at vi kæmper og overlever. 
• Afsky eksisterer for at sikre, at vi overlever ved ikke at indtage noget, der er skadeligt for os.
• Tristhed eksisterer for at sikre, at vi overlever ved ikke at reagere uovervejet, når oddsene er imod os, for eksempel hvis vores modstander er stærkere end os. I så fald er det klogest at tiltrække sympati ved at udvise tristhed.

Vores sikkerhedscenter er imidlertid indrettet således, at det ikke skelner mellem en reel trussel, såsom en indbrudstyv på vej ind ad kældervinduet, og en forestillet trussel, såsom bekymring for et forestående tandlægebesøg. 

Derfor kan vi opleve at få det rigtig skidt, når blot vi udsætter os selv for negative tanker. Uden den forståelse, at vores følelser blot afspejler vores tanker, risikerer vi at blive dybt bekymrede og få endnu mere intense følelser. Dette kan skabe en ond spiral, hvor negative tanker og følelser forstærker hinanden i en vedvarende cyklus.

Hvordan kan man arbejde med overtænkning?

Man kan sagtens arbejde med overtænkning og med få og enkle virkemidler begrænse den. Overtænkning er nemlig ikke et personlighedstræk, men en viljestyret handling, som er drevet af nogle fejlagtige metakognitive overbevisninger, som alle overtænkere har.

Metakognitive overbevisninger betyder ”tanker om tanker” og særligt tre metakognitive overbevisninger spiller en afgørende rolle i overtænkning: metakognitive overbevisninger om ukontrol, metakognitive overbevisninger om farer samt positive metakognitive overbevisninger.

Metakognitive overbevisninger om ukontrol handler om at man tror, at ens bekymringer og grublerier (overtænkning) er ukontrollerbare. Heldigvis er det kun en overbevisning, ikke en realitet, men den gør det svært at stoppe overtænkning.

Metakognitive overbevisninger om farer handler om, at man tror, at ens tanker og følelser har skadelige konsekvenser. Ukorrigeret vil den slags overbevisninger føre til en masse unødvendige bekymringer og på den måde fungere som en selvopfyldende profeti.

Positive metakognitive overbevisninger handler om, at man tror, at overtænkning er nyttig og skaber positive resultater. Hvis man har den overbevisning, er man ikke særlig motiveret for at indstille overtænkning. 

Alle tre typer af overbevisninger fremmer på hver deres måde overtænkning, også selvom de i virkeligheden er falske. For at stoppe overtænkning er det altså afgørende at korrigere disse overbevisninger. Når man bliver overbevist om, at overtænkning hverken er farlig, ukontrollerbar eller nyttig, vil man overtænke meget mindre. 

Har du tendens til overtænkning? Vi er her for at hjælpe! Metakognitiv terapi er en evidensbaseret korttidsterapi, der hurtigt og effektivt retter fejlagtige metakognitive overbevisninger. Få hjælp til overtænkning i gruppeterapi eller individuel terapi.

Du kan også læse Metakognitive øvelser du kan bruge nu og få en forsmag på, hvad vi kan gøre for dig med metakognitiv terapi. Prøv det – og tag så fat i os, så vi sammen kan bringe dig helt i mål.