Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Hey! Metakognitivt gruppeforløb 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Slip af med stress: Glem at prøve at huske

Det er ikke let at slippe af med stress. Dette indlæg handler om en person, der hedder Marie, der gerne ville slippe af med sin stress. Men Maries historie er blot et eksempel. Et eksempel på, hvordan vi prøver at...

Har du brug for hjælp til at slippe af med din stress?
Få professionel hjælp til at håndtere din stress og kom stærkere ud på den anden side.

Det er ikke let at slippe af med stress. Dette indlæg handler om en person, der hedder Marie, der gerne ville slippe af med sin stress. Men Maries historie er blot et eksempel. Et eksempel på, hvordan vi prøver at cope med vores stress. Men uden succes, fordi coping strategien holder os fast i stressen, angsten, depression, eller hvad du ellers lider af. Måske kan du genkende dig selv.

Lær at slippe af med din stress

For noget tid siden ringede Marie. Marie præsenterede sig selv som alvorligt stressramt og havde svært ved at styre sine impulser. Når hun lå i sin seng sent om aftenen og pludselig fik en tanke om, at hun kunne have overset en vigtig mail, stod hun op og tjekkede sin mailboks.

Marie havde desuden svært ved at kontrollere sin opmærksomhed. Hun havde svært ved at selektere stimuli som lyde, følelser, fornemmelser og tanker, som hun følte sig oversvømmet af. Marie beskrev, hvordan hun ’overlevede’ hver eneste dag ved hjælp af laminerede huskesedler overalt i hjemmet. De hjalp hende til at komme igennem hverdagen.

Maries historie er interessant, fordi den meget fint beskriver, hvordan vi begynder at udvikle sikkerhedsstrategier, som vi håber og tror hjælper os – og ikke føler vi kan leve uden, når vi har psykiske udfordringer.

Marie var lykkelig for sine ”uvurderlige” laminerede instruktioner. Hun kunne slet ikke forestille sig, hvor kaotisk livet ville være uden dem. Fordi hun aldrig rigtig havde genfundet sit ”gamle jeg” som udadvendt karrierekvinde med mange jern i ilden.

Men spørgsmålet er, om Maries strategi med laminerede huskesedler i sandhed var en god strategi. Eller om de stik imod hensigten var med til at vedligeholde Maries psykiske udfordringer. I hvert fald havde Marie ikke fået det nævneværdigt bedre på trods af de omsiggribende huskesedler.

Sikkerhedsstrategier: Afhjælpende eller vedligeholdende til stress?

Hvis man har svært ved impulskontrol (dvs. ikke straks reagerer på ting, der rammer bevidstheden) og opmærksomhedskontrol (dvs. kan holde fokus på én ting selvom der er mange ting, der trænger sig ind i bevidstheden) er det afgørende, at man begynder at træne impuls- og opmærksomhedskontrollen. Og ikke gennem laminerede papirlapper. De ikke opøver de kompetencer, som skal læres, hvis man vil opnå bedre kontrol.

Tværtimod kan dét at uddelegere selv-kontrollen til laminerede papirlapper øge fornemmelsen af selv-utilstrækkelighed og selv-usikkerhed. Som yderligere medfører fornyede frustrationer i form af tristhed og angst:

Hvorfor kan jeg ikke lade tankerne være…?
Hvorfor kan jeg ikke bare lægge mig til at sove…?
Hvorfor kan jeg ikke huske uden papirlapper…?
Hvad er der galt med mig…?

Fremfor at løse det grundlæggende problem, der handler om svigtende selv-kontrol, kommer papirlapperne til at understøtte og fastholde ideen om, at Marie ikke selv kan styre sin tænkning og opmærksomhed. Ikke engang ved hjælp af hjælpemidler. Altså må jeg være alvorligt syg, tænkte Marie.

Men det var Marie heldigvis ikke!

Ved hjælp af den rette træning lærte Marie at få indre eksekutiv kontrol over sine impulser og opmærksomhed. Hun forstod, at hun ikke var defekt. Men at hun brugte nogle forkerte strategier, herunder de laminerede papirlapper, der medvirkede til at vedligeholde hendes psykiske udfordringer.

På den måde fik Marie det ikke bare bedre. Hun fik også afstigmatiseret sig selv som en defekt person uden selvkontrol.

Drop sikkerhedsstrategien og slip af med stress

Eksemplet ovenfor handler om huskesedler. Men kigger vi godt efter, har mange af os lignende sikkerhedsstrategier, der fungerer efter nøjagtig samme princip.

Prøv at identificere dine sikkerhedsstrategier – og DROP DEM!

Sikkerhedsstrategier er uhensigtsmæssige, giver falsk tryghed, trækker dit selvværd ned og forhindrer dig i at udvikle en mere sund og realistisk selvforståelse.

Hvis du har symptomer på stress, angst og depression og bruger sikkerhedsstrategier til at overkomme hverdagen, er disse formentlig selve årsagen til, at du ikke slipper dine symptomer.

Hvis du kan genkende Maries beskrivelse af sig selv – og har mod på at droppe dine strategier, hjælper vi dig gerne med at opnå en ny og mere realistisk forståelse af dig selv som grundlæggende velfungerende. Du kan fange os på tlf. 31 77 07 57 – eller tilmelde dig vores populære Metakognitive Gruppeforløb eller individuelle terapi.

Har du brug for hjælp til at slippe af med din stress?
Få professionel hjælp til at håndtere din stress og kom stærkere ud på den anden side.

Relaterede
tanker om tanker

Moderne ledelse – en grundlæggende antagelse

Ledelse har gennem tiden forandret sig markant – fra kontrol og struktur til tillid og følelsesmæssigt nærvær. Men under overfladen hviler moderne ledelse på en grundlæggende antagelse, som sjældent bliver sagt højt: at lederen skal fremkalde bestemte følelser hos medarbejderne. Måske er det tid til at se nærmere på, hvad ledelse egentlig er – og hvad det bør være.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Moment of truth: Når det indre møder det ydre

Organisationer taler meget om psykologisk tryghed – men det er i praksis, den bliver afgjort. Når medarbejdere tøver med at sige det, de ser, går vigtig viden tabt. De ydre rammer er vigtige, men ikke nok. Det afgørende sker i det øjeblik, hvor det indre møder det ydre – og nogen vælger at tie eller tale.

En mand som ligger med hovedet nede i bordet og bliver trøstet for at være udbrændt på grund af sit arbejdet

Den svære samtale – i et metakognitivt perspektiv

De fleste ledere kender den: den svære samtale. Det kan være nødvendigt at tage en snak om adfærd, performance, samarbejde eller trivsel – men alligevel tøver mange. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det føles ubehageligt. Samtalen får sit eget mentale liv og fylder ofte mere, end den burde.