Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Hey! Metakognitivt gruppeforløb 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Stressdiagnose: Du er på skideren

Stress, Kvalme. Konstant uro og ondt i maven. Svimmelhed. Total overskuelighed. Svigtende koncentration. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at livet er fuld af problemer og udfordringer. Men det kan komme som et chok, når du ikke længere kan få enderne til...

Stress, Kvalme. Konstant uro og ondt i maven. Svimmelhed. Total overskuelighed. Svigtende koncentration.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at livet er fuld af problemer og udfordringer. Men det kan komme som et chok, når du ikke længere kan få enderne til at nå sammen. Og lægger dig med stress.

Og som om det ikke var nok i sig selv, så stopper det sjældent dér. For netop som du har det allerværst og behøver allermest hjælp, lander der som regel en bombe mere fra en uventet kant.

Bekymring forværrer din stress, kvalme og uro

Nemlig fra dem, som var tænkt til at hjælpe dig. Nemlig din læge og psykolog. Som reagerer på dit råb om hjælp ved at lægge hovedet på skrå og med bekymret mine fortælle dig, at du bør være bange. Meget bange endda.

For ikke nok med, at du har problemer, som har givet dig stress, så er stress kvalme og de symptomer udtryk for en farlig sygdom, som du straks skal skille dig af med, lyder beskeden.

Du skal med andre ord være bekymret!

Kan du se problemet?

Selv hvis din læge og psykolog har ret i, at stress er farligt, er bekymringer det sidste i verden, du har brug.

For bekymringer er en hovedkilde til stress!

Og nu får du flere af dem – endda på recept.

Hvis stress er farligt, skal du netop ikke bekymre dig.

Men hvad hvis din læge og psykolog tager fejl i første omgang?

Hvad nu hvis stress ikke i sig selv er farligt? Men tværtimod korrelerer med en lang række andre fænomener end dem, vi umiddelbart forventer, som f.eks. at drage omsorg for andre, at lære noget nyt og sågar dét, at opleve livet som fundamentalt meningsfuldt.

I så fald har årtiers stressforståelse og behandling slået fejl. Og det er der faktisk noget, der tyder på.

Find hoved og hale blandt stressmyterne

Den 13. september lander Carstens Juuls bog STRESS DIG SUND – et opgør med stressmyterne i boghandleren. I bogen gør han op med mange af de myter om stress, som gør, at vi føler os bange, forkerte og ensomme, når vi får stress. Som får os til at gøre ting, som er langt mere skadelige end stress i sig selv. For at dulme symptomerne som f.eks. at drikke alkohol, trøstespise, isolere os, droppe ud af studiet og afvikle karrieren.

Du kan blive klogere på både myterne og den uhensigtsmæssige adfærd ved at læse Carstens bog, som du finder her.

Hvis du selv har stress, og ønsker at opnå en række værktøjer til IKKE at bekymre dig, gruble og spekulerer over, hvordan du bliver rask. Så du slipper af med ondt i maven, svimmelhed, stress kvalme, uro i kroppen etc. Så kan du tilmelde dig vores individuelle terapi eller metakognitive gruppeforløb.

Relaterede
tanker om tanker

Moderne ledelse – en grundlæggende antagelse

Ledelse har gennem tiden forandret sig markant – fra kontrol og struktur til tillid og følelsesmæssigt nærvær. Men under overfladen hviler moderne ledelse på en grundlæggende antagelse, som sjældent bliver sagt højt: at lederen skal fremkalde bestemte følelser hos medarbejderne. Måske er det tid til at se nærmere på, hvad ledelse egentlig er – og hvad det bør være.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Moment of truth: Når det indre møder det ydre

Organisationer taler meget om psykologisk tryghed – men det er i praksis, den bliver afgjort. Når medarbejdere tøver med at sige det, de ser, går vigtig viden tabt. De ydre rammer er vigtige, men ikke nok. Det afgørende sker i det øjeblik, hvor det indre møder det ydre – og nogen vælger at tie eller tale.

En mand som ligger med hovedet nede i bordet og bliver trøstet for at være udbrændt på grund af sit arbejdet

Den svære samtale – i et metakognitivt perspektiv

De fleste ledere kender den: den svære samtale. Det kan være nødvendigt at tage en snak om adfærd, performance, samarbejde eller trivsel – men alligevel tøver mange. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det føles ubehageligt. Samtalen får sit eget mentale liv og fylder ofte mere, end den burde.