Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 18. juni 2025 TILMELD DIG HER

Hey! Metakognitivt gruppeforløb 18. juni 2025 TILMELD DIG HER

Fortryder du ting, som er sket i dit liv? Det gør jeg. Big time. Når jeg kommer i tanke om det, bliver jeg frustreret. For jeg betaler en pris i dag, som jeg helst var foruden. Men jeg går ikke...

Fortryder du ting, som er sket i dit liv? Det gør jeg. Big time. Når jeg kommer i tanke om det, bliver jeg frustreret. For jeg betaler en pris i dag, som jeg helst var foruden.

Men jeg går ikke rundt og ærgrer mig. Det er nemlig noget andet, end at fortryde. På tilsvarende vis er jeg utryg ved fremtiden, men jeg går ikke rundt og bekymrer mig om den. Kun sådan kan jeg trives med min fortid og med udsigten til fremtiden.

Det er sandsynligt, at der er sket noget i din fortid eller vil ske noget i din fremtid, som ikke er rart. Men ingen af delene er noget, der sker lige nu. Det er noget, du allerede har tacklet eller vil tackle, når den tid kommer.

Lige nu sker der ikke noget i fortiden eller i fremtiden, for hverken fortid eller fremtid eksisterer i nutiden. Det er udelukkende erindringer eller forestillinger, som du afspiller i dit hoved nu.

På nøjagtig samme måde, som du afspiller en gysertrailer. Den kan handle om din fortid eller fremtid, men du kan kun afspille den nu. For nu er reelt det eneste tidspunkt dit liv nogensinde kan udfolde sig i. Der har aldrig eksisteret – og der kommer aldrig til at eksistere et tidspunkt, hvor dit liv ikke er nu.

Tror du mig ikke? Så tænk blot tilbage på noget, du engang har oplevet i fortiden. Tænkte du dengang: ”wauw, her sidder jeg i fortiden og oplever noget”. I guess not. Dengang var det nu. Og når du oplever noget i fremtiden, vil det også opleves som nu.

Der er kun NU og det vil der altid kun være!

Fortid og fremtid har ingen selvstændig eksistens. Det, du betragter som din martrende fortid er en erindring, som du aktiverer nu. Og det, du betragter som en faretruende fremtid er en forestilling, som du gør dig nu. Når du tænker på fortiden eller fremtiden, gør du det altid nu.

Det er altså den tænkning, du gør dig eller ikke gør dig nu, som bestemmer hvordan du har det. Hvis du bekymrer dig om fremtiden, bliver du stresset og angst nu. Hvis du grubler over fortiden, bliver du deprimeret nu. Hvis ikke du gør nogen af delene, er der bare nu.

Og det er jo fantastisk, for det er dig, der bestemmer hvad du foretager dig nu. Og derfor dig, der kan bestemme hvordan du vil have det.

På tirsdag kl. 16.00 og kl. 19.00 starter det sidste metakognitive gruppeforløb på denne side af sommerferien. Hvis du vil eje dit humør nu, skal du tilmelde dig. Nu.

Metakognitiv gruppeterapi koster kr. 3950,- som betales ved tilmelding eller opsplittes i 6 rater (rente og gebyrfrit), som trækkes på selve kursusdagene. Du kan læse mere om finansierings- og tilskudsmuligheder og tilmelde dig her: metakognitiv gruppeterapi

Kh Sisse, heypeople.

Relaterede
tanker om tanker

Mandlige psykolog trøster sin klient

Hvad er mental trivsel – og hvorfor halter det i Danmark?

Mental trivsel er en forudsætning for at leve et liv med mening, nærvær og overskud. Når vi trives mentalt, har vi adgang til vores samlede ressourcer, kan håndtere det, livet byder os, og vi kan være noget – både for os selv og for andre.

En gruppe mennesker giver empatisk støtte til en kvinde i en psykoterapi session

Empati er vigtigt – men hvordan vi udviser den, gør en afgørende forskel

Empati er en uundværlig del af det at være menneske. Det er svært at være en god ven, kollega, leder eller terapeut uden empati. Men hvordan vi forstår og bruger empati, gør en afgørende forskel – både for os selv og for dem, vi gerne vil hjælpe.

I dette blogindlæg ser vi på, hvad empati er, og hvordan den metakognitive tilgang tilbyder en ny og mere bæredygtig måde at være empatisk på.

Forretningsfolk giver håndtryk til hinanden

Når lederen skal kunne læse alt – og hvorfor det ikke holder

Vil du som leder skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og præsterer uden stress og overtænkning? Med en metakognitiv tilgang lærer du og dit team at slippe unødvendige bekymringer og skabe mental klarhed – selv under pres. Kontakt os, og få konkrete værktøjer til at styrke både trivsel og performance.