Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 7. august 2025 LÆS MERE HER

Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 7. august 2025 LÆS MERE HER

Hvorfor gentager vi de samme mønstre igen og igen?

Hvorfor havner vi igen og igen i de samme mønstre – og hvordan bryder vi dem? Læs med og få nye indsigter i dine vaner, følelser og reaktioner.
En gruppe af mennesker der peger på en kvinder som sidder helt restløs på gulvet imens hun tager sig til hovedet.

Hvorfor gentager vi de samme mønstre igen og igen?


De fleste mennesker kan genkende følelsen:
“Hvordan endte jeg her igen?”

Et mønster er i bund og grund genkendelige gentagelser – hvor vi oplever de samme følelser, handler på samme måde og ender med det samme resultat.
Igen og igen.
Uden at vi egentlig ønsker det. Og uden at det føles som noget, vi kan ændre.

Vi leder efter svaret – det forkerte sted

Når vi oplever det, søger mange af os naturligt indad og bagud for at finde en forklaring.
Vi prøver at forstå os selv bedre. Grave os ned i fortiden. Tænke mere. Føle mere.
Men vi finder sjældent svaret dér.

Når vi forsøger at gøre noget andet – men gør det samme

Selvom vi forsøger at gøre noget andet, havner vi ofte i næsten identiske situationer – og reagerer alligevel, som vi plejer.
Det kan handle om konflikter, præstation, relationer eller selvkritik.
Og det føles, som om vi sidder fast i noget, vi ikke selv styrer.

Det, der virkelig gør en forskel

Det, der kan gøre en reel forskel, er at forstå, hvordan hjernen fungerer.

Hjernen er ikke bare registrerende – den er forudsigende.
Vores oplevelse af nuet er resultatet af komplekse, automatiske forudsigelser baseret på tidligere erfaringer, overbevisninger og sansedata.

Så når vi bliver præsenteret for en situation, der bare minder lidt om noget, vi har oplevet før, vil hjernen automatisk aktivere det samme reaktionsmønster:
Samme tanker. Samme følelser. Samme handlemønster.

Ikke fordi det er det rigtige.
Men fordi det er det velkendte.

Du er ikke styret – du er bare vanemæssig

Det skaber mønstre – og det kan få det til at føles, som om vi er styret af noget, vi ikke kan kontrollere.
Men det er vi ikke.

Når vi begynder at se vores tanker som forudsigelser – og ikke som sandheder, vi skal reagere på – opstår der en ny mulighed:
Nemlig at lade tankerne og følelserne være og i stedet vælge at handle anderledes, end vi plejer.

Derfra kan forandring begynde

For vores følelser opstår af de tanker, vi har. Og de følelser driver vores handlinger. Når vi handler, får vi et resultat. Og ofte bliver det netop dét resultat, vi har set før.

Men det er ikke uundgåeligt.

Når vi forstår, hvordan det hele hænger sammen, kan vi begynde at bryde mønstret – ikke ved at tænke os ud af det, men ved at handle på en ny måde, selvom tanken og følelsen stadig er der.

Det skaber forandring.
Og det skaber frihed.

Forandring starter ikke i fortiden – men i måden, vi forholder os til nuet

I heypeople hjælper vi mennesker med at forstå og ændre uhensigtsmæssige mønstre – ikke ved at grave i fortiden, men ved at arbejde med den måde, vi forholder os til tanker og følelser her og nu. Vi bruger metakognitive metoder, der skaber reel forandring – og gør frihed mulig.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med vaneændring og mental fleksibilitet?

Læs om vores tilgang til individuel terapi her.

Du er også velkommen til at besøge os i Bredgade 30 i indre København – kun få minutters gang fra Marmorkirken Metro og Jeudan parkering i Dronningens Tværgade 4.

Relaterede
tanker om tanker

Moderne ledelse – bygger på en grundlæggende forkert antagelse

Ledelse har gennem tiden forandret sig markant – fra kontrol og struktur til tillid og følelsesmæssigt nærvær. Men under overfladen hviler moderne ledelse på en grundlæggende antagelse, som sjældent bliver sagt højt: at lederen skal fremkalde bestemte følelser hos medarbejderne. Måske er det tid til at se nærmere på, hvad ledelse egentlig er – og hvad det bør være.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Moment of truth: Når det indre møder det ydre

Organisationer taler meget om psykologisk tryghed – men det er i praksis, den bliver afgjort. Når medarbejdere tøver med at sige det, de ser, går vigtig viden tabt. De ydre rammer er vigtige, men ikke nok. Det afgørende sker i det øjeblik, hvor det indre møder det ydre – og nogen vælger at tie eller tale.

En mand som ligger med hovedet nede i bordet og bliver trøstet for at være udbrændt på grund af sit arbejdet

Den svære samtale – i et metakognitivt perspektiv

De fleste ledere kender den: den svære samtale. Det kan være nødvendigt at tage en snak om adfærd, performance, samarbejde eller trivsel – men alligevel tøver mange. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det føles ubehageligt. Samtalen får sit eget mentale liv og fylder ofte mere, end den burde.