Hey! Næste metakognitive gruppeforløb starter 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Hey! Metakognitivt gruppeforløb 15. juli 2025 TILMELD DIG HER

Angst og depression findes ikke

Angst og depression eksisterer ikke som sådan, men er blot beskrivelser af en række symptomer. Hvis du for eksempel har fået diagnosen angst, er det beskrevet, at du er bekymret og anspændt. Det betyder dog ikke, at du er bekymret på grund af angst. Diagnosen angiver blot, at du er bekymret og føler dig anspændt. Hverken mere eller mindre.
Døjer du med angst og depression?
Lad os hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dine tanker og følelser.

Beklager, hvis du fik kaffen galt i halsen, da du læste overskriften.

Det forstår vi virkelig godt, hvis du er indehaver af én eller begge tilstande. For ikke at fremstå ufølsomme og kyniske, så lad os forklare hvad, vi mener:

Når du har en diskusprolaps, så har du en fysisk udposning, hvor den bløde gelémasse inde i bruskskiven bryder igennem den omgivende bindevævsring bagud mod rygmarvskanalen. Det kan ses på en MR-scanning.

Og når du har en infektion, er der en bakterie eller virus, som kan påvises ved en podning eller blodprøve. Det er altså ”noget”, en virkelig ”ting” eller ”sygdom”, som er årsagen til dine dine symptomer.

Helt anderledes er det med angst og depression. Selvom du føler dig urolig og trist, er der ikke en ”ting” eller ”sygdom” inde i dig, som fremkalder de ubehagelige følelser.

Dem fremkalder du selv!

Når du tænker på noget trist, får du triste følelser, og når du tænker på noget faretruende, bliver du bange. Og når du ikke tænker på nogle af de ting, er du hverken trist eller bange.

Sagt med andre ord: når der er et skift i din tankegang, sker der også et skift i dine følelser og fornemmelser.

Og det er jo fantastisk, for det giver dig muligheden for at overvinde angst og depression.

Omvendt kan du hoppe og danse lige så tosset, du vil, uden nogensinde at påvirke en diskusprolaps eller en infektion. I bedste fald kan du påvirke begge dele ved at udvise tålmodighed eller få din læge til at udskrive penicillin, men det kan dårligt kategoriseres som en magt, du har.

Når det drejer sig om angst og depression, har du imidlertid magten. Faktisk er du den eneste, der reelt har magten. Ingen psykolog i verden kan få dig ud af angst og depression.

Det kan du kun selv, heldigvis.

At du ikke ved, hvordan, betyder ikke, at du ikke har magten. Det betyder blot, du ikke ved, hvordan du bruger den magt, du besidder. Men det er et andet problem.

For at vende tilbage til det sted, vi startede: Hvis du har angst og depression, så findes det naturligvis for dig! Så har du det selvfølgelig helt forfærdeligt, uanset årsagen.

Men det gør det bare endnu vigtigere, at du forstår, at det er noget, du selv kan påvirke. At du ikke behøver anden hjælp end hjælp til selvhjælp.

Du kan kontakte os her, hvis du gerne vil vide mere. Du kan også selv booke individuel terapi eller en plads på vores forskningsbaserede metakognitive gruppeforløb.

Døjer du med angst og depression?
Lad os hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dine tanker og følelser.

Relaterede
tanker om tanker

Moderne ledelse – en grundlæggende antagelse

Ledelse har gennem tiden forandret sig markant – fra kontrol og struktur til tillid og følelsesmæssigt nærvær. Men under overfladen hviler moderne ledelse på en grundlæggende antagelse, som sjældent bliver sagt højt: at lederen skal fremkalde bestemte følelser hos medarbejderne. Måske er det tid til at se nærmere på, hvad ledelse egentlig er – og hvad det bør være.

Afslappet ung forretningsmands med briller kigger op i luften

Moment of truth: Når det indre møder det ydre

Organisationer taler meget om psykologisk tryghed – men det er i praksis, den bliver afgjort. Når medarbejdere tøver med at sige det, de ser, går vigtig viden tabt. De ydre rammer er vigtige, men ikke nok. Det afgørende sker i det øjeblik, hvor det indre møder det ydre – og nogen vælger at tie eller tale.

En mand som ligger med hovedet nede i bordet og bliver trøstet for at være udbrændt på grund af sit arbejdet

Den svære samtale – i et metakognitivt perspektiv

De fleste ledere kender den: den svære samtale. Det kan være nødvendigt at tage en snak om adfærd, performance, samarbejde eller trivsel – men alligevel tøver mange. Ikke fordi de ikke vil, men fordi det føles ubehageligt. Samtalen får sit eget mentale liv og fylder ofte mere, end den burde.