Hvornår er det okay at være ked af det? Kom ud af depression!

Depression og det at være deprimeret passer ikke altid ind i vores moderne samfund, hvor der er stort fokus på, at positivitet er vejen til succes. Hvad enten det handler om at klare sig godt på arbejdsmarkedet eller i kærlighedslivet,...

Sisse Find Nielsen

Depression og det at være deprimeret passer ikke altid ind i vores moderne samfund, hvor der er stort fokus på, at positivitet er vejen til succes. Hvad enten det handler om at klare sig godt på arbejdsmarkedet eller i kærlighedslivet, har du sikkert hørt det i mange sammenhænge: Mennesker, der stråler af glæde og energi, har størst succes i livet. 

Der er noget om snakken. Men hvad betyder det, når du ikke føler dig glad og fuld af positiv energi – er du så deprimeret, eller er det okay at være ked af det?

En stor undersøgelse i en række europæiske lande viser, at omkring 8% af den voksne befolkning har symptomer på depression. Det svarer ifølge Psykiatrifonden til, at cirka 300.000 voksne danskere har symptomer på depression her og nu.

Det anslås, at omkring 17-18% af den danske befolkning på et tidspunkt i livet vil opleve tegn på depression. Hyppigheden af depression er desuden øget de sidste årtier.

Men hvad er en depression egentlig, og hvordan adskiller den sig fra at være ked af det? I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad depression er, hvad det skyldes – og hvordan man kommer ud af depression.

Hvad er depression?

Til trods for vores store fokus på positivitet forbliver tristhed og det at være ked af det en uundgåelig del af livet. Vi oplever alle modgang, og når tilværelsen ikke er ligetil, er det naturligt at føle, at det er svært at holde ud.

Det er helt normalt at være ked af det. Faktisk er det fint at anerkende tilstedeværelsen af tristheden, når den optræder. Når blot du anerkender de svære følelser uden at dvæle ved dem i dage og ugevis, vil du opleve, at du hurtigere kommer dig over dem og bliver glad igen. Du vil også opleve, at du får mere energi og overskud til at løse eventuelle “virkelige” problemer.

Men der er stor forskel på at give sig selv plads til at føle, at man er ked af det, og at lide af depression. Og at have en depression betyder ikke nødvendigvis, at man føler sig ked af det.

Depression er en følelsesbetinget lidelse. Men selvom mange associerer ordet depression med følelsen af at være ked af det og at have sænket stemningsleje i forhold til sit almindelige humør, er dette ikke altid tilfældet.

Mange mennesker med depression oplever nemlig ikke at være kede af det: Tværtimod oplever de det, som i fagsprog kaldes for emotionel affladning, hvor de slet ikke kan mærke nogen følelser. 

Tegn på depression

Der er tre kernesymptomer på depression: sænket stemningsleje, øget træthed og forringet energi og mangel på interesse eller glæde ved aktiviteter, der normalt vækker glæde og tilfredshed.

Det sænkede stemningsleje, som er det mest kendte tegn på depression, betyder som sagt ikke nødvendigvis, at man er ked af det, men at man ikke føler andet end “numbness”: apati, følelsesfladhed og tomhed indeni.

I forbindelse med manglen på energi og den øgede træthed, som mange depressionsramte mennesker oplever, ses psykomotorisk hæmning også ofte. Det vil sige, at man udfører færre fysiske aktiviteter eller bevæger sig langsommere end normalt. En svær depressiv tilstand kan endda gøre én ude af stand til at komme ud af sengen.

Depression medfører ofte store adfærdsforandringer, og her er det almindeligt, at man mister interessen for de fleste ting. Det gælder også ting, man tidligere har fundet stor glæde ved. Generelt har deprimerede personer tendens til at undgå aktiviteter, de under normale omstændigheder foretager sig. Det bidrager til at fastholde den depressive tilstand og gør det svært at blive glad igen.

Foruden de tre kernesymptomer medfører en depression også ofte en række ledsagesymptomer. Den kan for eksempel påvirke appetitten, så man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit. Mangel på sexlyst og seksuel aktivitet er også hyppigt forekommende symptomer på depression.

Det sænkede humør går hånd i hånd med negative antagelser om én selv, verden og fremtiden. Mennesker med depression oplever ofte at have tankemylder omkring, at livet er formålsløst og smertefuldt, at fremtiden er mørk og uoverskuelig, og at de selv er værdiløse.

Skyldfølelse er også et tegn på depression. Man kan for eksempel føle skyld over ikke at kunne leve op til sin rolle som forælder eller ven eller til de krav, éns omgivelser og samfundet stiller. I nogle tilfælde kan depression medføre selvmordstanker, og i alvorlige tilfælde ses forsøg på selvskade eller selvmord med det formål, at lindre eller helt undgå psykisk forpinthed og smerte.

Hvad skyldes depression – og hvordan kommer man ud af en depression?

Hvis du er diagnosticeret med depression eller har mistanke om, at du har en depression, er det ikke usandsynligt, at du gennem dit forløb, din egen research og din søgen efter råd mod depression er stødt på flere bud på, hvad depression skyldes.

Vi hører ofte, at depression kan opstå spontant som direkte følge af forskellige belastninger som svær sygdom, ulykke, fødsel eller stress eller som følge af traumatiske opvækstforhold.

Måske er man diagnosticeret med en bestemt type depression som f.eks. vinterdepression. Man har fået at vide, at årsagen til vinterdepression er mangel på dagslys – og at et godt råd mod depression er at anskaffe en dagslyslampe.

En anden forklaring, man hyppigt støder på, er, at depression skyldes underproduktion af serotonin i hjernen, og at tilstanden er arvelig.

Dette indlæg tager afsæt i den relativt nye og markant anderledes psykologiske behandlingsmetode metakognitiv terapi, som er udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells.

I metakognitiv optik skyldes depression ingen af de ovennævnte faktorer, og man anvender samme behandling til de forskellige typer depression. Man mener, at årsagen til depression skal findes i, at man har aktiveret et særdeles uheldigt tankemønster kaldet Cognitive Attentional Syndrome, forkortet CAS, som består af tidskrævende grublerier og en overdreven opmærksomhed på problematiske tanker og følelser. Uhensigtsmæssig adfærd som reaktion på negative tanker er ligeledes en del af mønstret.

Når vi grubler, dvæler vi cirkulært ved tanker om fiaskoer, farer, fejl og utilstrækkelighed, og derfor vækker tankemønstret depressive følelser. CAS er således årsagen til og ikke en konsekvens af depression, sådan som man tidligere har troet. Derfor går metakognitiv behandling af depression ud på at afvikle CAS ved at ændre på de metakognitive overbevisninger, som holder liv i tankemønstret.

Metakognitive overbevisninger er problemet bag depression

Metakognitive overbevisninger refererer til vores antagelser om vores tanker. Det drejer sig altså om, hvad vi tror om vores tanker – og herunder hvad vi tror om tankemønstret CAS. 

Uanset hvilken type af depression, man har, opretholdes den af tre typer af metakognitive overbevisninger. Disse tre typer overbevisninger får os til at anvende tankemønstret og er dermed ansvarlige for udviklingen af depression.

Den første er en negativ metakognitiv overbevisning om, at man ikke selv kan styre sine grublerier, og at tankemylderet har overtaget. Den anden er en negativ metakognitiv overbevisning om, at ens tanker og følelser er skadelige for helbredet.

Den sidste type af overbevisninger, som holder liv i CAS, er en positiv metakognitiv overbevisning om, at grublerier kan bruges konstruktivt – og at det er nødvendigt at fastholde sin opmærksomhed på det problematiske. For eksempel er det en fremherskende overbevisning, at man er nødt til at analysere sine triste tanker og følelser for at finde ud af, hvordan man undgår dem.

Alle tre typer af metakognitive overbevisninger er ikke desto mindre negative, da de fastholder uhensigtsmæssig dvælen ved svære tanker og følelser. Har slettet noget her.

Årsagen til depression er hverken medfødt eller affødt af traumer – og derfor kan du komme ud af depressionen og blive glad igen

Metakognitiv behandling af depression går som nævnt ud på at ændre de metakognitive overbevisninger, der vedligeholder CAS. Det sker gennem brug af opmærksomhedstræning og øvelser, der demonstrerer, at overbevisningerne i virkeligheden er falske. 

Grublerier er nemlig hverken ustyrlige, skadelige eller nyttige, når det kommer til stykket. De er derimod underlagt vores fulde kontrol. De kan hverken skade eller hjælpe os, men gør os bare i dårligt humør. På samme måde har vi fuld kontrol over hvad, vi giver vores opmærksomhed, også selvom det ikke føles sådan.

Når man indser, at overbevisningerne ikke stemmer overens med virkeligheden, bliver det muligt at opleve modgang og tristhed og at være ked af det uden at aktivere det uheldige tankemønster, som producerer symptomer på depression.

Metakognitive overbevisninger er altså den egentlige årsag til, at man udvikler depression. Det betyder, at mennesker med depression kan komme ud af tilstanden alene ved at ændre deres metakognitive overbevisninger. Uanset om man oplever mild eller svær depression, kan tilstanden altså behandles ved at afvikle de metakognitive overbevisninger, som forårsager den depressive tilstand. På den måde kan man udvikle nye tankemønstre, komme ud af depressionen – og blive glad igen.

Genvind kontrollen over dine tankevaner og kom ud af depression

Vil du have bugt med dine dårlige tankemønstre, så du kan finde vejen ud af depressionen? Så kan du booke en tid til individuel terapi eller tilmelde dig vores metakognitive gruppeforløb. Vi tilbyder også online terapi.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at komme ud af depression? Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. +45 31 77 07 57 eller sende os en mail på hey@heypeople.dk. Du kan også skrive til os via vores kontaktformular. Vi glæder os til at tale med dig!


Relaterede
tanker om tanker

  • Metakognitiv Terapi

    Den egentlige årsag til stress og angst (og hvordan du får bugt med begge dele)

    Døjer du med stress og angst, som du ikke kan få ordentlig bugt med? I så fald skal du ikke lægge dig på sofaen og ’mærke efter’. Tværtimod. Du skal give dine metakognitive overbevisninger et serviceeftersyn. Hvis du lægger dig på sofaen...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Stressbehandling

    I Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag, og sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Stress har således store konsekvenser for både individet og samfundet. Det er derfor...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Tankemylder

    Tankemylder er en form for overtænkning. Måske kender du følelsen. Dine tanker kører på højtryk og overtager dit sind. Du kan ikke finde ro. Tanker tager over, kører i ring og springer uafbrudt fra emne til emne, og du får...

    Sisse Find Nielsen