Den indre barriere: Når tankerne holder os tilbage
Traditionelt set forstås psykologisk tryghed som noget, der skabes gennem ydre faktorer – et inkluderende lederskab, en støttende kultur eller en åben dialog. Men fra et metakognitivt perspektiv er psykologisk tryghed ikke kun afhængig af omgivelserne. Det er i høj grad vores egne tanker om situationen, der afgør, hvor trygge vi føler os.
Selv i de mest trygge omgivelser kan vi opleve usikkerhed og frygt for at sige noget forkert. Mange af os har prøvet at holde os tilbage, ikke fordi vi objektivt set var i fare, men fordi vi tænkte noget om situationen, som skabte en følelse af utryghed:
- “Hvad hvis jeg lyder dum?”
- “De andre synes sikkert, at jeg ikke har noget vigtigt at sige.”
- “Hvis jeg siger noget forkert, mister jeg deres respekt.”
Disse tanker kan hurtigt vokse sig store, hvis vi bliver ved med at engagere os i dem – analysere, bekymre os og forestille os mulige negative udfald. Jo mere vi grubler over, hvad der kan gå galt, desto mere overbeviste bliver vi om, at risikoen er reel. Det skaber en følelse af ubehag, og for at undgå den følelse handler vi ved at lade være med at sige noget. Problemet er, at denne strategi på kort sigt kan give os en oplevelse af lettelse, men på lang sigt forstærker den vores tro på, at vi skal holde os tilbage for at undgå negative konsekvenser.
Psykologisk tryghed starter også indefra
For at skabe psykologisk tryghed må vi arbejde på to niveauer:
- Det ydre miljø – At skabe en kultur, hvor det er okay at tage ordet, stille spørgsmål og begå fejl uden frygt for at blive udskammet eller nedgjort. Dette er vigtigt, fordi det giver en reel mulighed for at være åben.
- Det indre perspektiv – At blive opmærksom på vores tanker om sociale situationer og lære at lade dem passere uden at engagere os i dem. Vi behøver ikke at analysere eller bekymre os om, hvordan vi bliver opfattet, før vi handler.
Fra et metakognitivt perspektiv betyder det, at vi ikke behøver at fjerne tankerne eller følelsen af usikkerhed for at handle. Vi kan godt føle os nervøse og sige noget alligevel. Når vi stopper med at give opmærksomhed til bekymringer om, hvad der kan gå galt, mister ubehaget sin kraft – og vi opdager, at vi faktisk kan handle frit.
Hvordan arbejder vi med psykologisk tryghed i praksis?
Hos Heypeople arbejder vi med psykologisk tryghed både ud fra en metakognitiv tilgang og ud fra Amy Edmondsons forskning. Hendes model viser, at psykologisk tryghed ikke blot handler om at fjerne frygt, men om at skabe et miljø, hvor det er trygt at tage interpersonelle risici.
Vi anvender The Fearless Organization Scan, som er udviklet på baggrund af Edmondsons forskning, til at måle og forstå niveauet af psykologisk tryghed i organisationer. Denne tilgang hjælper med at identificere barrierer for åben kommunikation og samarbejde. Ved at kombinere denne analyse med metakognitive værktøjer arbejder vi både på de ydre faktorer, der understøtter psykologisk tryghed, og på det indre perspektiv – nemlig hvordan individet kan lære at lade bekymringer passere uden at lade sig styre af dem.
Hvordan arbejder vi med det i metakognitiv terapi?
I vores metakognitive terapi arbejder vi netop med at bryde denne cyklus af overtænkning og bekymringer, der holder os tilbage. Vi hjælper mennesker med at genvinde kontrollen over deres tanker, så de ikke længere føler sig begrænset af frygten for, hvad andre måske tænker.
Hvis du oplever, at utryghed, tvivl eller angst holder dig tilbage – uanset om det er i sociale situationer, på arbejdet eller i dit privatliv – så kan du lære en ny tilgang. Vi tilbyder både individuelle samtaler og gruppeforløb, hvor du kan arbejde med at genvinde ro, selvsikkerhed og handlefrihed.
