Stressbehandling

Stressbehandling kræver først og fremmest, at man erkender at man er stresset – og du er ikke alene. I Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag, og sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske...

Sisse Find Nielsen

Få professionel hjælp til behandling af din stress

Start din stressbehandling hos os og få din hverdag tilbage. Vi tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi, gruppeforløb og online terapi.

Stressbehandling kræver først og fremmest, at man erkender at man er stresset – og du er ikke alene. I Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag, og sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Stress har således store konsekvenser for både individet og samfundet. Det er derfor ikke overraskende, at stress ofte omtales som en moderne folkesygdom. Men selvom stress i Danmark er årsag til 1,5 million ekstra sygefraværsdage om året, er stress faktisk ikke en sygdom.


Find stressbehandling med metakognitiv terapi her.

Stress er vores indbyggede alarmsystem i kroppen, der sætter os i stand til at håndtere farer, belastninger og udfordringer. Vores symptomer på stress er således vigtige reaktioner, som er der for at hjælpe os med at overleve. Men stress kan udvikle sig fra en midlertidig reaktion på en udfordrende situation til en vedvarende tilstand, som ikke aftager, når udfordringen er overstået. Hvis det sker, er tilstanden blevet til et psykisk problem – og i så fald er det på tide at genvinde kontrollen over stressen.

Men der findes heldigvis stressbehandling og metoder der kan afhjælpe denne vedvarende tilstand. I dette indlæg kan du blive klogere på netop, hvad stress er og hvorfor de traditionelle metoder til stressbehandling ikke giver dig det resultat, du ønsker – og hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig af med din stress. 

Derfor er du stadig stresset, selvom du følger de traditionelle råd til behandling af stress

Hvis du har problemer med stresssymptomer i din hverdag og har søgt råd og vejledning før, kender du sikkert til mange af de traditionelle råd om, hvordan stress bør håndteres.

Blandt de traditionelle råd ift. behandling af stress hører man ofte, at man bør tale om sin stress – med sin familie, sine venner og eller sin psykolog. Man får at vide, at man skal arbejde med sine høje krav til sig selv, og man får ofte forslag til, hvordan man kan berolige sin krop og hjerne gennem yoga og vejrtrækningsøvelser.

Mange af os har forsøgt at følge disse råd til behandling af stress, men har stadig ikke opnået det ønskede resultat: At få bugt med stresssymptomerne. Derfor finder du ikke disse råd i dette indlæg.

Rådene nedenfor tager afsæt i en relativt ny og markant anderledes psykologisk behandlingsmetode: Metakognitiv terapi. Den metakognitive metode, som blandt andet bruges ifm. stress, er udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells.

Den virkelige årsag til stress: Cognitive Attentional syndrome (CAS)

Efter mange års forskning i den menneskelige psyke har man opdaget et særligt tankemønster hos stressramte, som i metakognitiv optik er den egentlige årsag til stress.

Tankemønstret kaldes Cognitive Attentional Syndrome (CAS) og indebærer en ændring i opmærksomhedsfokus, hvor selve opmærksomheden bliver smal og låser sig fast på de ting, som den stressramte opfatter som truende eller problematiske. Det kan f.eks. være en konstant opmærksomhed på problemerne på jobbet eller på følelser af kropslig uro og anspændthed. En øget tendens til bekymring er ligeledes en del af tankemønstret. 

Tankemønstret er karakteristisk for alle stressramte, uanset om stressen er arbejdsrelateret eller relaterer sig til belastninger i privatlivet. Tankemønstret virker negativt selvforstærkende, da det med sit omfattende fokus på trusler og farer producerer flere af de følelser af stress, angst og uro, som den stressramte i forvejen kæmper med. Så længe tankemønstret dominerer ens tænkning er det umuligt at slappe af. I sådan en situation har beroligelse ved hjælp af åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker kun en begrænset eller slet ingen effekt. 

CAS-tankemønstret er også forklaringen på, at stress ikke går over af sig selv bare fordi man sygemelder sig eller stopper med at arbejde. Man kan nemlig sagtens være fritaget fra sine opgaver og forpligtelser og alligevel bekymre sig. For eksempel bekymrer mange stress sygemeldte sig om deres fremtid og helbred og holder på den måde liv i stresssymptomerne. 

Dit tankemønster fastholder stresstilstanden

Grunden til, at de traditionelle metoder til behandling af stress ikke giver det resultat, man ønsker, er, at disse metoder faktisk ikke arbejder på at afvikle det stressfremkaldende tankemønster. I stedet fokuserer de på de kropslige og psykiske symptomer og udefra kommende faktorer som f.eks. det store ansvar på arbejdet og de høje forventninger fra venner og familie. Men ingen af disse ting er årsagen til, at man har udviklet stress.

Forsøger man derfor at behandle sin stress med yoga eller vejrtrækningsøvelser, vil man kun i bedste fald opnå en midlertidig lindring af symptomerne, da man ikke behandler årsagen til, at man har udviklet stress. For nogen bidrager den slags behandling ligefrem til mere stress fordi man i forsøget på at lindre sine ubehagelige symptomer fortsat har fokus på trusler og farer. Ved at tale om sin stress med venner og familie vil man ligeledes give stressen opmærksomhed – og således holde liv i tankemønstret.

Derfor er de 3 råd til mindre stress i dette indlæg omhyggeligt valgt til at hjælpe dig med at håndtere stress uden uhensigtsmæssigt at komme til at vedligeholde tilstanden. På den måde får du de bedste forudsætninger for at få bugt med dine stresssymptomer.

Metakognitive perspektiver og overbevisninger 

I metakognitiv stressbehandling har man fokus på at afvikle CAS-tankemønstret, der er årsag til klientens stress. Når tankemønstret er afviklet får klienten mindre stress og mere overskud til at håndtere eventuelle ’virkelige’ problemer i arbejds- eller privatlivet. Længere nede får du 3 råd til hvordan du kan håndtere din stress. Rådene er ikke beregnet til at erstatte et metakognitivt behandlingsforløb. Ønsker du metakognitiv stressbehandling kan du booke tider her.

Når livet udfordrer er det vigtigt, at være i mental form, så du har noget at stå imod med. For eksempel er det godt at få din nattesøvn, så du har overskud til at håndtere dine udfordringer og problemer. Det er også vigtigt, at du holder mentale pauser i løbet af dagen, så du ikke brænder ud undervejs og stadig kan passe dine hverdagsforpligtelser.

Derfor er det afgørende, at du styrer sin tænkning og adfærd udenom tankemønstret af bekymringer og trusselsovervågning (CAS). Ellers vil hele dit system konstant være i alarmberedskab og producere de uønskede stresssymptomer. Med et højt stressniveau risikerer du at miste overblikket over problemerne og udvikle søvnproblemer.

Mange stressramte forveksler ikke desto mindre bekymring med problemløsning og tror, at mindre bekymring er det samme som ’laden-stå-til’ og accept af problemerne. Denne opfattelse er udtryk for det, man med et metakognitiv begreb kalder for en ”positiv metakognitiv overbevisning” om bekymring, dvs. at man tror, at det er positivt at bekymre sig. En sådan overbevisning afholder den stressramte fra at bekymre sig mindre. 

Overbevisningen er ikke desto mindre fejlagtig, da man langt bedre kan tage action på sine problemer, når man ikke samtidig er bekymret. For bekymring tærer som omtalt stærkt på ressourcerne og afskærer os fra overblik og overskud til at problemløse. Står man for eksempel overfor en fyring, så gavner det ikke at bekymre sig og udvikle stress. Det er langt mere konstruktivt at bruge energien på at lægge en plan for fremtiden og have energi til at handle på den.

En anden uhensigtsmæssig ”negativ metakognitiv overbevisning”, som næsten alle stressramte har er overbevisningen om, at man ikke selv kan styre sine bekymringer. Også den overbevisning er fejlagtig, da bekymringer er nogen, vi selv iværksætter og derfor også nogen, vi selv kan stoppe. 

Overbevisningen om manglende kontrol er naturligvis ikke grebet ud af det blå, men stammer fra den stressramtes personlige erfaringer med mangel på kontrol over sine bekymringer. I sådan en situation er det nærliggende at konkludere, at bekymringer nok slet ikke kan kontrolleres, frem for at forholde sig skeptisk til de kontrolmetoder, man anvender. I virkeligheden er det nemlig sidstnævnte, som er problemet.

Både de positive- og negative metakognitive overbevisninger er negative, når det kommer til stykket, da begge typer af overbevisninger er fejlagtige og giver anledning til mere bekymring (CAS) og således mere stress. Derfor handler metakognitiv terapi mod stress om at udfordre disse overbevisninger.

Gode råd mod stress – effektiv stressbehandling

Nedenfor finder du 3 gode råd til håndtering af stress. Rådene er ikke beregnet til at berolige din krop og hjerne eller på anden vis symptomlindre. Formålet er, at du prøver at udfordre de metakognitive overbevisninger i dig, der aktiverer tankemønstret (CAS), som giver dig stress.

Råd nummer 1: Indfør en fast daglig bekymringstid.

Hvis du har stress vil der som regel være nogen ting, du er nødt til at forholde dig til. Der kan f.eks. være problemer eller udfordringer, du skal tage stilling til eller beslutninger, som skal træffes. Ofte vil det vække nogle tanker og følelser i dig, som giver anledning til bekymring. 

Første råd mod stress går ud på, at du kun bekymrer dig om disse ting i begrænset omfang og inden for en fastlagt struktur ved at begrænse dine bekymringer til et fast tidspunkt hver dag på ca. 30 minutter. Du skal altså indføre et afgrænset tidspunkt hver dag, hvor du godt må bekymre dig indenfor tidsrammen. 

Hvis du ikke føler et behov for at bekymre dig, når bekymringstidspunktet indtræffer kan du bare droppe bekymringstiden. Det samme gælder, hvis du ikke længere kan huske de tanker og følelser, som gav anledning til bekymring. Du er altså ikke et must, at du bruger bekymringstiden. 

Når du begrænser dine bekymringer får du færre stresssymptomer. Ved at udskyde dine bekymringer udfordrer du samtidig din metakognitive overbevisning om, at dine bekymringer er ukontrollerbare.

Råd nummer 2: Inkludér bekymringer om din stresssymptomer i bekymringstiden.

Når man har stress har bekymringslisten tendens til at stige. Måske du til at begynde med har bekymret dig om f.eks. belastende forhold på arbejdet. Disse bekymringer udløser stresssymptomer, som på grund af deres ubehagelige karakter også giver anledning til bekymring. 

På den måde opstår en ond cirkel af bekymringer og stresssymptomer, som vedligeholder hinanden og gør det vanskeligt, at overvinde stress. For at bryde den onde cirkel skal du være opmærksom på også at inkludere bekymringer om dine stresssymptomer i bekymringstiden. Formålet er ikke at negligere dine stresssymptomer, men at du eksperimenterer med at udsætte alle former for bekymring til det bekymringstidspunkt, du har afsat.

Når du udskyder bekymringer om stresssymptomer til bekymringstidspunktet, udfordres din metakognitive overbevisning om, at bestemte typer af bekymring ikke kan kontrolleres. Når du bekymrer dig mindre om dine stresssymptomer, vil du som bonuseffekt få færre af dem. 

Råd nummer 3: Træn din opmærksomhed til mindre problemfokus. 

Det tredje og sidste råd handler om, at du skruer ned for den tid du samlet set bruger på at være opmærksom på problemer, trusler og farer. Læg for eksempel mærke til hvor meget du taler om dine problemer eller ”googler” faretruende ting på internettet. Læg også mærke til hvor meget du holder øje med dine stresssymptomer. 

Uanset hvilke problematiske forhold du har radaren drejet mod skaber det en latent følelse af stress, hvis du gør det for meget. En stress, som desværre motiverer dig til at skærpe opmærksomheden på trusler og farer yderligere, så du forbliver stresset. 

Ved at træne din opmærksomhed til mindre problemfokus kan du neddrosle din generelle stresstilstand. Som bonus effekt vil du få mere energi og overskud til at løse virkelige problemer. Når du lykkes med at være mindre opmærksom på problemer, trusler og farer udfordres din metakognitive overbevisning om, at du ikke selv kan vælge, hvad du bruger din opmærksomhed på. 

Metakognitiv terapi som stressbehandling: Find vejen ud af stress

Ved at følge ovenstående råd får du bedre forudsætninger for at håndtere stress uden uhensigtsmæssigt at komme til at vedligeholde tilstanden. Samtidig giver rådene dig et indblik i, hvordan den metakognitive metode kan lære dig at afvikle det tankemønster, som forårsager stress, så du kan blive frisk og symptomfri. Har du brug for individuel behandling af stress, kan du booke tid hos en af vores dygtige metakognitive psykologer.

I heypeople er alle terapeuter universitetsuddannede psykologer, som enten allerede har eller er i gang med at tage en MCTI-certificeringsuddannelse (level 1 el. 2) i metakognitiv terapi. Vi tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi og gruppeforløb. Vi tilbyder også online terapi.

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig? Ring til os på tlf. +45 31 77 07 57 eller send os en mail på hey@heypeople.dk eller via vores kontaktformular. Vi glæder os til at tale med dig!

Få professionel hjælp til behandling af din stress

Start din stressbehandling hos os og få din hverdag tilbage. Vi tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi, gruppeforløb og online terapi.


Relaterede
tanker om tanker

  • Angst

    Den egentlige årsag til stress og angst (og hvordan du får bugt med begge dele)

    Døjer du med stress og angst, som du ikke kan få ordentlig bugt med? I så fald skal du ikke lægge dig på sofaen og ’mærke efter’. Tværtimod. Du skal give dine metakognitive overbevisninger et serviceeftersyn. Hvis du lægger dig på sofaen...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Eksamensangst

    Eksamensangst, eksamensskræk eller præstationsangst. Ja, kært barn har mange navne. Eller rettere sagt svært barn har mange navne, for mange har det så svært med at gå til eksamen, at de udvikler eksamensangst. Langt de fleste af os oplever nervøsitet...

    Sisse Find Nielsen
  • Bliv klogere

    Stressbehandling

    Stressbehandling kræver først og fremmest, at man erkender at man er stresset – og du er ikke alene. I Danmark oplever 10-12% af befolkningen symptomer på alvorlig stress hver dag, og sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske...

    Sisse Find Nielsen