Metakognitiv Terapi – effektiv korttidsbehandling af stress, angst og depression

Metakognitiv terapi er en revolutionerende og evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode med overbevisende resultater i klinisk psykologisk praksis. Metoden er udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells ved Manchester Universitet. Metakognitiv terapi kan anvendes til behandling af de fleste psykiske lidelser.
Læs mere om hvad metakognitiv terapi er

Hvad er Metakognitiv Terapi?

Metakognitiv terapi er en relativ ny og markant anderledes psykologisk behandlingsmetode udviklet af den britiske psykologiprofessor Dr. Adrian Wells ved Manchester Universitet. Metakognitiv terapi er baseret på videnskabelig evidens, og metoden blev i første omgang primært anvendt til behandling af generaliseret angst. Metoden er efterfølgende videreudviklet til en generel behandlingsmetode, der kan anvendes til behandling af de fleste psykiske lidelser.

Metakognitiv terapi baserer sig på det grundlæggende princip, at den menneskelige psyke er selvregulerende. At psyken er selvregulerende betyder i praksis, at vi er i stand til at komme os spontant over psykisk ubehag. Vi behøver altså ingen former for intervention, hverken medicinsk eller terapeutisk, for at ‘komme os’ over psykisk ubehag. Eksempelvis er angst og nedtrykthed normale følelser – og en uundgåelig del af livet. Takket være vores ‘selvregulerende psyke’ er følelserne for de fleste menneskers vedkommende forbigående.

Når en person udvikler psykisk lidelse, er det psykiske ubehag imidlertid en vedvarende eller en hyppigt tilbagevendende tilstand, som i alvorlig grad hæmmer livskvaliteten. Fra et metakognitivt perspektiv skyldes dette, at personen med psykisk lidelse har aktiveret et særligt kognitivt reaktionsmønster kaldet Cognitive Attentional Syndrome (CAS). Reaktionsmønstret forhindrer den selvregulerende psyke i at fungere normalt, og fastholder derved det psykiske ubehag, som således går hen og bliver en kronisk tilstand.

Metakognitiv terapi til behandling af Cognitive Attentional Syndrome (CAS)

Cognitive Attentional Syndrome (CAS) – kognitivt opmærksomhedssyndrom – er et reaktionsmønster dvs. en reaktionsmåde overfor negative tanker. CAS består overordnet af 3 strategier:

  • En tendens til at overtænke dvs. i overdreven grad gruble og bekymre sig om negative tanker.
  • En tilbøjelighed til at holde øje med trusler og farer.
  • En dysfunktionel adfærd, der giver bagslag og fastholder følelsesmæssige problemer.

Tilsammen udgør de 3 strategier CAS. Hvis man aktiverer CAS som reaktion på en negativ tanke (f.eks. at man pludselig kommer i tanke om noget trist) ved f.eks.

  • at bekymre sig om fremtiden (strategi 1) – og/eller
  • at fokusere på sin indre uro og tristhedsfølelse (strategi 2) – og/eller
  • at undgå de ting, man drømmer om at gøre, men ikke tør kaste sig ud i (strategi 3)

I så fald udløser og fastholder man en ubehagelig cocktail af negative tanker og følelser, som producerer et mønster af symptomer, der er karakteristisk for psykisk lidelse.

CAS kan manifestere sig på et utal af måder. De konkrete strategier, man anvender, bliver bestemmende for hvilken type af symptomer man får, og derved også hvilken type psykisk lidelse (diagnose) man får. Reagerer man f.eks. på negative tanker med grublerier (tankeaktivitet, hvor man cirkulært dvæler ved triste temaer), vil man typisk føle tristhed og håbløshed (symptomer på depression). Reagerer man med bekymringer (fremtidsorienteret tankeaktivitet om trusler og farer), vil man typisk føle uro og ængstelse (symptomer på angst).

Måden man reagerer overfor negative tanker på (CAS indholdet) bliver altså bestemmende for hvilken type lidelse, man får. Det er dog selve det forhold, at man overhovedet reagerer på negative tanker (CAS processen) som gør, at man udvikler en lidelse. Reagerer man ikke på sine negative tanker med CAS, udvikler man ikke nogen former for psykisk lidelse.

CAS er årsagen til psykiske helbredsproblemer

CAS anses for at være den bagvedliggende og egentlige årsag til psykiske helbredsproblemer. Metakognitiv behandling handler således først og fremmest om at identificere den enkelte klients CAS. Når CAS er identificeret, skal klienten lære at deaktivere CAS, så han eller hun kan blive fri af sine psykiske symptomer. Det gøres bl.a. ved at lære klienten nye måder at forholde sig til sine tanker – og kontrollere sin opmærksomhed på.

Alle mennesker med psykiske helbredsproblemer kan lære at deaktivere CAS, da CAS ikke er et medfødt personlighedstræk. CAS er udelukkende et udtryk for dårlige tankevaner, som er 100% underlagt den enkelte persons kontrol. Det er netop det forhold, at CAS er underlagt viljens herredømme, der gør det muligt for folk med psykisk lidelse at afvikle CAS, og således blive friske og symptomfri.

Metakognitive overbevisninger

CAS er styret af såkaldte metakognitive overbevisninger: Metakognitive overbevisninger dækker over en række underliggende overbevisninger, som vi hver især har om vores egen tænkning. Metakognitive overbevisninger falder i to hovedkategorier af henholdsvis positive- og negative metakognitive overbevisninger, og kan være mere eller mindre hensigtsmæssige.

Eksempelvis er overbevisningen ”bekymringer forhindrer problemer i at opstå” en positiv metakognitiv overbevisning, idet den anskuer bekymringer som værende nyttige (positive) i forhold til at undgå problemer. Omvendt er overbevisningen ”bekymringer er ustyrlige” en negativ metakognitiv overbevisning. Det samme gælder overbevisningen “bekymringer kan gøre mig sindssyg”. Sidstnævnte overbevisninger er negative, da de anskuer bekymringer som noget negativt dvs. nogle, man kan blive sindssyg af og ikke selv har kontrol over. Metakognitive overbevisninger er således menneskers overbevisninger om, hvordan deres tankeprocesser fungerer, herunder hvad deres styrker og svagheder er.

I metakognitiv optik er både de positive- og negative metakognitive overbevisninger problematiske. Begge typer af overbevisninger vil nemlig aktivere og/eller fastholde CAS, især hvis overbevisningerne er meget stærke. De negative metakognitive overbevisninger er imidlertid særligt problematiske, da de handler om farer og risici forbundet med bekymringer og grublerier. På den måde underminerer de klientens tillid til sine egne mentale processer og gør, at vedkommende bliver utryg og bange for dem.

Ikke desto mindre er der kun tale om metakognitive overbevisninger – og ikke metakognitive fakta. Metakognitive overbevisninger er som alle andre typer af overbevisninger blot en række formodninger, som kan være mere eller mindre sande. Når det drejer sig metakognitive overbevisninger, er begge typer af overbevisninger, både de positive og negative, fejlagtige og usande. Man kan nemlig hverken blive overmandet eller sindssyg af bekymringer og grublerier, ligesom de heller ikke forhindrer problemer i at opstå. Overbevisningerne i sig selv er ikke desto mindre uhensigtsmæssige at være i besiddelse af, da de fører til dysfunktionel adfærd.

Formålet med metakognitiv terapi er som nævnt at afvikle CAS som reaktion på negative tanker. Dette opnås ved at hjælpe klienten frem til en følelse af kontrol over CAS, som klienten aldrig har været foruden. I praksis foregår arbejdet ved, at man udfordrer og svækker klientens fejlagtige metakognitive overbevisninger gennem øvelser der demonstrerer, at overbevisningerne i virkeligheden er illusoriske.

Når klienten indser dette, bliver vedkommende i stand til at reagere på sine negative tanker på måder, som er langt mere hensigtsmæssige end CAS, og som ikke stemmer overens med psykiske diagnosekriterier.

Din garanti for kvalitet i behandlingen

Vælg altid en psykologuddannet MCTI-certificeret metakognitiv terapeut. Dette er din garanti for kvalitet i behandlingen.

Metakognitiv terapi gør i øjeblikket sit indtog overalt i terapi- og coachingverdenen. Metodens overbevisende resultater kombineret med let tilgængelige og meget udførlige behandlingsmanualer betyder, at der udbydes et væld af lynkurser og uddannelser i metoden, som ikke er anerkendt og kvalitetssikret af MCTI-Instituttet i Manchester. Det samme gælder mange af de terapeuter, som tilbyder metakognitiv terapi.

Metakognitiv terapi er i al sin enkelthed en særdeles kompliceret terapiform, som kræver omfattende uddannelse og træning at udføre. Vi anbefaler, at du altid vælger en MCTI-certificeret metakognitiv terapeut med en psykologisk grunduddannelse. En MCTI- certificeret psykolog har minimum 5-7 års psykologisk grunduddannelse bag sig samt et stort antal dokumenterede supervisionstimer. Dertil kommer en 2-årig (level 1) eller 3-årig (advanced level) anerkendt og kvalitetssikret certificeringsuddannelse i metakognitiv terapi fra MCT Institute i Manchester og Oxford.

I heypeople er alle terapeuter universitetsuddannede psykologer, som enten allerede har eller er i gang med at tage en MCTI-certificerings uddannelse (level 1 el. 2) i metakognitiv terapi.

Kontakt os på hey@heypeople.dk eller telefon 31 77 07 57 for mere information om metoden og en snak om hvordan vi også kan hjælpe dig.

Metakognitiv terapi i København

Heypeople tilbyder metakognitiv terapi både som individuel terapi og gruppeforløb i vores store lokaler i København.

Foretrækker du at sidde trygt og roligt i egne omgivelser, eller vil du gerne spare transporttiden? Så kan du med fordel vælge online metakognitiv terapi. Vil du vide mere, kan du læse mere om individuel online terapi her og online gruppeterapi her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Har du spørgsmål til metoden, kan du sende os en mail via kontaktformularen. Hvis du vil booke et individuelt forløb, kan du gøre det via vores onlinebooking. Bemærk, at vi også tilbyder sikker online terapi og forskningsbaseret metakognitiv gruppeterapi.