Mental trivsel i Danmark – hvor står vi, og hvad gør vi?
I heypeople arbejder vi for at fremme mental trivsel i Danmark. Det gør vi ved at kombinere viden, metode og menneskelig forståelse – og ved at tage fat i både de indre mekanismer og de ydre betingelser, der påvirker vores mentale trivsel.
Men hvad betyder mental trivsel egentlig? Og hvordan står det til i Danmark?
En anerkendt definition
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer mental sundhed som:
“En tilstand af trivsel, hvor individet er i stand til at udfolde sine evner, kan håndtere normale belastninger i livet, kan arbejde produktivt og bidrage til fællesskabet.”
Mental trivsel handler altså ikke blot om fravær af psykisk sygdom – men om at være mentalt til stede og i stand til at leve et liv, der føles meningsfuldt og hænger sammen. Kort sagt: Mental trivsel er, når vi har det godt – og fungerer godt.
Trivslen er under pres
Ser vi på de nationale tal, er der god grund til at tage mental trivsel alvorligt. Ifølge Sundhedsprofilen 2021 fra Statens Institut for Folkesundhed:
Oplever 29 % af unge kvinder mellem 16–24 år dårlig eller meget dårlig mental trivsel
Har hver femte voksne dansker markante tegn på mistrivsel
Er antallet med lav mental trivsel steget med over 50 % siden 2010
Tankemylder, søvnproblemer og vedvarende stress er blevet hverdag for mange. Og det går ud over både arbejdsliv, privatliv og fællesskaber.
Mere fokus – men dårligere trivsel
Den negative udvikling er sket på trods af øget opmærksomhed, flere kampagner og større investeringer i mental sundhed. Mental trivsel er for alvor kommet på dagsordenen – både politisk, fagligt og i mange organisationer. Alligevel går det den forkerte vej.
Det kalder på en ny måde at tænke på. Vi er nødt til at gentænke vores tilgang til mental trivsel. For hvis vi bliver ved med at gøre det samme – men forventer et andet resultat – går vi galt af både problemet og løsningen.
I heypeople ser vi mental trivsel som noget grundlæggende og holistisk. Det handler ikke kun om at have det godt i én del af livet – men om samspillet mellem flere områder. Søvn, fritid og arbejdsliv er ikke isolerede størrelser, men gensidigt afhængige. Når vi mangler restitution, påvirker det vores evne til at præstere. Når vi er under konstant pres, påvirker det vores relationer og nattesøvn. Og når vi mister overblikket, kan selv små udfordringer føles uoverskuelige.
Derfor skal mental trivsel ikke ses som summen af en række enkeltdele – men som en tilstand, der opstår, når vores liv hænger sammen på en bæredygtig måde.
Vi arbejder med både det indre og det ydre
Mental trivsel opstår ikke kun inde i den enkelte – og heller ikke kun i omgivelserne. Det skabes i samspillet mellem vores indre liv og ydre virkelighed.
I heypeople arbejder vi derfor med begge dele:
Vi arbejder med det indre: hvordan vi forholder os til vores tanker, bekymringer og følelser. Når vi lærer ikke at lade os opsluge af negativ tænkning, skaber vi mental frihed og overskud.
Og vi arbejder med det ydre: ledelseskultur, arbejdsmiljø, strukturer og sociale normer, der enten kan understøtte eller underminere trivsel.
Vi tror ikke på hurtige løsninger, der udelukkende fokuserer på det enkelte individ – men vi tror heller ikke på, at ydre forandringer alene kan skabe trivsel. Det kræver en fælles indsats og en ny forståelse.
En ny måde at forstå trivsel på
Vores tilgang er inspireret af den metakognitive metode – en evidensbaseret og praktisk tilgang til at håndtere mentale belastninger. Vi hjælper mennesker med at:
Stoppe med at bruge energi på overtænkning og følelsesmæssig selvovervågning
Træne deres opmærksomhed, så de ikke bliver fanget i unødvendig indre støj
Genopdage deres naturlige evne til ro, fokus og nærvær
Når vi kombinerer dette med trygge og tydelige rammer – på arbejdspladsen, i ledelse og i hverdagen – skaber vi de bedste betingelser for reel mental trivsel.
Vores mission
I heypeople arbejder vi for at skabe bedre mental trivsel i Danmark. Det gør vi med fokus på både forebyggelse og behandling, med metoder der virker i praksis – og med respekt for det enkelte menneskes ret til ikke bare at fungere, men at leve et liv med overskud, frihed og mening.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med mental trivsel i virksomheder?
Læs om vores tilgang her.
Du er også velkommen til at besøge os i Bredgade 30 i indre København, kun få minutters gang fra Marmorkirken Metro St. og Jeudan parkeringshus i Dronningens Tværgade 4.