4 inspirerende gå hjem-møder

Mental robusthed for ledere, specialister og andre erhvervsfolk

I foråret 2020 genoptager vi gå hjem-møderækken for erhvervsfolk, der befinder sig i et krydspres mellem tid, omgivelsernes krav og egne ambitioner. På gå-hjem møderne får du indsigt i konkrete værktøjer til at optimere mental robusthed og undgå faldgruber som stress og psykiske helbredsproblemer.

Pris:
TBA
Varighed:
4 møder.
Forløbstype:
Gå hjem-møder.
Få mere information

Gå hjem-møder om mental robusthed for erhvervsfolk

Kræver din hverdag mental robusthed?

Til hverdag står du på mål for både kvalitet og kvantitet i i output. Du træffer beslutninger og kommunikerer med omtanke, selv når du er presset. Dit ansvar holder dig beskæftiget i døgndrift. Arbejdstid er ikke et issue. Du analyserer situationer, kalkulerer risici, planlægger scenarier, overvejer konsekvenser af beslutninger og søger konstant ny viden og nye sammenhænge. Du brænder konstant energi af på at være på forkant med udviklingen og for at forstå den fremtid, du forestiller dig vil komme. Det kræver mental robusthed.

At bevare tempoet på et højt niveau og samtidig nyde indsatsen og processerne, kan fra tid til anden være en mundfuld. I perioder kan det udfordre nattesøvnen og drivkraften – og ikke mindst evnen til at slippe bekymringerne. 

På denne gå hjem-møderække sætter vi fokus på din mentale robusthed og giver dig indsigt i banebrydende værktøjer til mental afkobling. På den måde bliver du i stand til at nyde karrieren i endnu højere grad – uden at gå på kompromis med dit psykiske helbred. 

Hvad får jeg med hjem?

Du lærer at omsætte psykologisk teori til praksis og får indsigt i metoder, som sætter dig i stand til at lade følgende scenarier være fortid:

  • Din forberedelse har taget overhånd og du overtænker udførslen af dine opgaver.
  • Du overanalyserer samtlige konsekvenser og udfaldsrum af dine beslutninger i håbet om at træffe de helt rigtige.
  • Du bruger overdreven tid på at udarbejde forsvarsstrategier til situationer, der sandsynligvis aldrig opstår.
  • Du bruger unødvendig tid på at spekulere over møder og projekter, før du deltager i dem.
  • Du bekymrer dig om din performance – og hvad andre mon tænker om den.
  • I fritiden overmandes du af tanker om arbejdssituationer, som gør dig ufokuseret og mentalt fraværende.
  • Når du gerne vil slappe af sender din hjerne dig på en længerevarende analyseopgave, du ikke er herre over hvornår stopper.

Hvordan foregår det?

Vi mødes kl. 15.00 – 18.00. Der serveres en sandwich ved mødestart og vi slutter alle møderne af med et glas vin og med mulighed for networking. 

Gå hjem-møde 1:
Du får ny viden om de konkrete mekanismer, der ligger til grund for det, du bruger din tid og opmærksomhed på. Vi afliver fremherskende myter om årsagen til stress og psykiske belastningsreaktioner.

Gå hjem-møde 2:
Du præsenteres for den overraskende kendsgerning, at dine vante problemløsningsstrategier i form af dine analytiske evner og gode forstand er en del af problemet, som bringer dig milevidt fra optimal performance og mental robusthed. Introduktion til less is more principperne og værktøjer til mental robusthed.

Gå hjem-møde 3:
Det er nemmere, at være stressfri end stressramt, men det kræver vaneændring. Tema om vaneændring og hvorfor common sense ikke er lig med common practice

Gå hjem-møde 4:
Videnarbejderen er skabt til at leve livet, ikke til at reflektere over det. Om at navigere i spændingsfeltet mellem begejstring og belastning. Opsamling og afslutning.

Er gå hjem-møderækken, noget for mig?

Gå hjem møderne er målrettet selvstændige, konsulenter, ledere, specialister og andre erhvervsfolk. Fællesnævneren for dem er, at de befinder sig i jobfunktioner, hvor der altid vil være flere opgaver og udfordringer, end der er tid og ressourcer til at løse dem. Derfor er mental robusthed en nødvendighed.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Har du spørgsmål til kurset – eller er du i tvivl om noget, så tag fat i os i dag. Vi besvarer gerne dine spørgsmål, forklarer dine muligheder og informerer om kommende kurser. Vi besvarer alle henvendelser hurtigt.

Ring til os på tlf. 31 77 07 57 eller send os en mail på hey@heypeople.dk eller via kontaktformularen. Vi glæder os til at tale med dig!